Ankestyrelsens principafgørelse B-6-91

1991

Resume:

Kommunen havde ikke i alle tilfælde pligt til at tage sager om ind drivelse op til overvejelse med henblik på eftergivelse. Kommunen havde heller ikke pligt til eftergivelse med tilbagevirkende kraft i tilfælde, hvor en bidragsskyldig havde indgået en frivillig aftale om afdrag på bidragsgæld, uanset om den bidragsskyldige på et tidligeretidspunkt end ansøgningen måtte have opfyldt betingelserne for efter givelse.

Det måtte derfor bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der forelå forhold, der kunne begrunde eftergivelse fra et tidligere tidspunkt end ansøgningen.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lov nr. 350 af 4. juni 1986 - § 21

Sikringsstyrelsens vejledning nr. 158 af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - pkt. 31

M, som var bidragspligtig til et barn, blev tilkendt førtidspension fra den 1. marts 1983. Han indgik i 1985 en frivillig aftale med kommunen om, at der kunne tilbageholdes 50 kr. månedligt af hans pension til dækning af restance vedrørende børnebidrag indtil 31. marts 1983. Dette beløb blev pr. 1. januar 1987 forhøjet ensidigt til 200 kr. pr. måned.

I 1989 rettede M henvendelse til kommunen, som efter en gennemgang af hans økonomiske forhold fandt grundlag for at eftergive restancen.

M gjorde herefter gældende, at der skulle ske eftergivelse med tilbagevirkende kraft for det beløb, som var trukket siden den nugældende børnetilskudslovs ikrafttræden den 1. juli 1987. Ordlyden i loven blev ændret, således at forskudsvis udbetalte bidrag, som ikke er tilbagebetalt af den bidragsskyldige "skal" eftergives, jf. § 21. I den tidligere lov stod der "kan".

Der var ikke i tiden efter den 1. juli 1987 sket ændringer i M's økonomiske forhold.

Kommunen fandt ikke grundlag for at eftergive restancen med tilbagevirkende kraft. Kommunen lagde vægt på, at betalingsevne var til stede, da der var tale om en frivillig aftale, som var indgået efter, at M var tilkendt pension. Kommunen var af den opfattelse, at restancen ikke kunne eftergives med tilbagevirkende kraft, og at det var restancen på det tidspunkt, sagen blev vurderet med henblik på eftergivelse, der var omfattet af § 21.

Sagen blev antaget til principiel behandling i Ankestyrelsen med henblik på fortolkning af udtrykket "skal" i børnetilskudslovens § 21 samt stillingtagen til det af kommunen anførte, hvorefter der ikke kan ske eftergivelse med tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsen fandt, at kommunens pligt til at eftergive forskudsvis udbetalte bidrag indtræder, når det er konstateret, at betingelserne herfor er opfyldt, det vil sige, når der ikke i det sidste år forskudsvis er udbetalt bidrag, og den bidragsskyldige ikke ville kunne betale det skyldige beløb uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det er en forudsætning for udøvelse af skønnet over den bidragsskyldiges betalingsevne, at der foreligger et kendskab til pågældendes aktuelle økonomiske forhold.

Ankestyrelsen fandt således, at der ikke i børnetilskudslovens § 21 kan udledes en pligt for kommunerne til i alle tilfælde at tage sager om inddrivelse op til overvejelse med henblik på eftergivelse, ligesom der ej heller kan udledes en ret til eftergivelse med tilbagevirkende kraft i tilfælde, hvor en bidragsskyldig har indgået en frivillig aftale om afdrag på bidragsgæld, uanset om den bidragsskyldige på et tidligere tidspunkt end ansøgningen måtte have opfyldt betingelserne for eftergivelse.

Afgørelsen i den konkrete sag beroede herefter på en vurdering af pågældendes betalingsevne ud fra kendskabet til hans aktuelle økonomiske forhold i perioden fra den 1. juli 1987.

På baggrund heraf skulle der ske eftergivelse af 150 kr. pr. måned fra den 1. juli 1987.

Ankestyrelsen lagde vægt på

- at kommunen fra 1. januar 1987 ensidigt havde forhøjet afdraget fra 50 til 200 kr., samt

- at forhøjelsen var sket efter vedtagelse af lovændringen og umiddelbart efter udsendelse af Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986, hvilket burde have tilskyndet kommunen til at tage sagen op ved lovens ikrafttræden den 1. juli 1987.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at betalingen var sket ved tilbageholdelse i M's pension, hvorfor kommunen havde haft kendskab til hans økonomiske forhold, som var uændrede i hele perioden.

Dato for underskrift

15.11.1991

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 21

Journalnummer 

20784-90