Ankestyrelsen fandt, at kommunens pligt til at eftergive forskudsvis udbetalte bidrag indtræder, når det er konstateret, at betingelserne herfor er opfyldt, det vil sige, når der ikke i det sidste år forskudsvis er udbetalt bidrag, og den bidragsskyldige ikke ville kunne betale det skyldige beløb uden at komme til at mangle, hvad der må anses for nødvendigt til eget eller familiens underhold.
Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det er en forudsætning for udøvelse af skønnet over den bidragsskyldiges betalingsevne, at der foreligger et kendskab til pågældendes aktuelle økonomiske forhold.
Ankestyrelsen fandt således, at der ikke i børnetilskudslovens § 21 kan udledes en pligt for kommunerne til i alle tilfælde at tage sager om inddrivelse op til overvejelse med henblik på eftergivelse, ligesom der ej heller kan udledes en ret til eftergivelse med tilbagevirkende kraft i tilfælde, hvor en bidragsskyldig har indgået en frivillig aftale om afdrag på bidragsgæld, uanset om den bidragsskyldige på et tidligere tidspunkt end ansøgningen måtte have opfyldt betingelserne for eftergivelse.
Afgørelsen i den konkrete sag beroede herefter på en vurdering af pågældendes betalingsevne ud fra kendskabet til hans aktuelle økonomiske forhold i perioden fra den 1. juli 1987.
På baggrund heraf skulle der ske eftergivelse af 150 kr. pr. måned fra den 1. juli 1987.
Ankestyrelsen lagde vægt på
- at kommunen fra 1. januar 1987 ensidigt havde forhøjet afdraget fra 50 til 200 kr., samt
- at forhøjelsen var sket efter vedtagelse af lovændringen og umiddelbart efter udsendelse af Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986, hvilket burde have tilskyndet kommunen til at tage sagen op ved lovens ikrafttræden den 1. juli 1987.
Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at betalingen var sket ved tilbageholdelse i M's pension, hvorfor kommunen havde haft kendskab til hans økonomiske forhold, som var uændrede i hele perioden.