Ankestyrelsens principafgørelse D-67-91

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 22, stk. 1, nr. 1

Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde ret til dagpenge efter den almindelige varighedsbegrænsnings indtræden, da det ikke fandtes overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat. Pågældende havde tidligere været beskæftiget som tagdækker. Efter sygemelding i oktober 1989 p.g.a. slidgigt i venstre hofte - følger efter medfødt hofteskred - blev han af kommunen henvist til arbejdskonsulent med henblik på fremskaffelse af lettere arbejde.

Pågældende ønskede selv lettere arbejde, men var meget skeptisk med hensyn til revalidering.

Arbejdsformidlingen oplyste, efter samtaler med pågældende den 25. januar og 7. marts 1990, at man ikke mente sig i stand til at placere pågældende på det almindelige arbejdsmarked.

Herefter blev der ansøgt om førtidspension, og der blev iværksat forskud på pension ved dagpengeperiodens udløb den 31. januar 1991.

Den 21. juni 1991 blev der givet afslag på førtidspension af revaliderings- og pensionsnævnet, idet nævnet var af den opfattelse, at der burde iværksættes revalidering fx i form af selektiv arbejdsplacering.

Kommunen fastholdt, at revalideringsmulighederne blev undersøgt i forbindelse med henvisning til arbejdsformidlingen i januar 1990, hvor arbejdskonsulenten gennem 3 måneder forsøgte at finde egnet beskæftigelse til pågældende, uden at det lykkedes.

Kommunen rettede den 26. juni 1991 påny henvendelse til arbejdsformidlingen, som udtalte, at man heller ikke nu ville være i stand til at anvise selektiv placering, idet pågældende fortsat havde de samme helbredsmæssige klager.

Kommunen skønnede herefter, at der ikke var realistiske revalideringsmuligheder og afslog derfor at forlænge dagpengeperioden.

Afslaget på førtidspension var anket til Den Sociale Ankestyrelse.

Lønmodtagerens faglige organisation henviste i klageskrivelsen til, at revalideringsmulighederne efter revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse skulle afprøves, hvorfor dagpengeudbetaling måtte skulle fortsætte, da det var overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat.

Dagpengeudvalget traf på sit møde den 24. oktober 1991 den afgørelse, at pågældende ikke havde ret til sygedagpenge fra kommunen ud over den 31. januar 1991, da det ikke kunne anses for overvejende sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 5. marts 1990 § 48, nr. 1.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at pågældende havde ansøgt om førtidspension, og at ansøgningen var opretholdt ved anke af sagen, samt at revaliderings- og pensionsnævnets vurdering af, at der forelå revalideringsmuligheder, ikke betød, at revalidering ubetinget ville blive iværksat.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.