Faderen F søgte om barselsdagpenge fra den 2. november 1987. Kommunen gav afslag på ansøgningen med begrundelsen, at moderen ikke var dagpengeberettiget i perioden 2. - 9. november 1987. Der var derfor ingen afledet dagpengeret.
Kommunen gav desuden afslag på kontanthjælp under henvisning til, at der ikke forelå nogen social begivenhed.
Amtsankenævnet stadfæstede kommunens afslag på udbetaling af barselsdagpenge. Nævnet ændrede derimod kommunens afgørelse om kontanthjælp og pålagde kommunen at udbetale hjælp efter bistandslovens § 37.
Efter nævnets opfattelse forelå der ved F's afholdelse af barselorlov i overensstemmelse med F's ret efter lov om barselorlov en sådan ændring i hans forhold, som efter bistandslovens § 37, stk. 1, berettigede til udmåling af kontanthjælp.
F var således ikke afskåret fra ret til barselorlov efter lov om barselorlov, selv om han ikke var berettiget til dagpenge i perioden efter dagpengeloven.
Kommunen klagede over amtsankenævnets afgørelse og anførte bl.a., at afgørelsen vedrørende ret til kontanthjælp kunne få konsekvenser i tilfælde, hvor f.eks. ferieloven tilsikrede alle en ret til 5 ugers ferie, men uden samtidig at anvise økonomisk dækning herfor. Kommunen stillede i den forbindelse det spørgsmål, om en person ville kunne opgive arbejde i 5 uger og samtidig være berettiget til hjælp efter bistandsloven.
Sagen er behandlet på principielt ankemøde til afklaring af, om der i relation til bistandslovens § 37 forelå en social begivenhed.