Ankestyrelsens principafgørelse D-33-91

Principafgørelsen er afløst af en nyere afgørelse

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 22, stk. 1, nr. 1

Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde ret til forlængelse af dagpengeperioden, idet det ikke ansås for sandsynligt, at revalidering ville blive iværksat. Det fremgår af sagen, at lønmodtageren altid har arbejdet udendørs, oprindelig som landbrugsmedhjælper, i de sidste mange år som jord- og betonarbejder, indtil 18. januar l989, hvor han blev udsat for en færdselsulykke. Efter ulykken er der enighed om, at tilbagevenden til hårdt fysisk arbejde er udelukket.

Af generel helbredsundersøgelse fremgår, at langvarig genoptræning har været gennemført, men lægen anser egentlig omskoling eller revalidering for udelukket. Kommunen har uden held siden januar l990 forsøgt arbejdsplacering indenfor lettere fysisk arbejde, men finder fortsat ikke at revalidering vil give større mulighed for en sådan placering.

Lønmodtageren anfører, at det forhold at kommunen ikke kan finde arbejdsprøvning/genoptræning til ham må medføre, at revalidering skal iværksættes, med den virkning at dagpenge må fortsætte indtil arbejdsprøvning/genoptræning er gennemført, eller anden revalideringsydelse er bevilget.

Dagpengeudvalget har på sit møde den 25. januar l99l truffet den afgørelse, at lønmodtageren ikke har krav på at få forlænget dagpengeperioden udover 30. september l990, idet det ikke kan anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1. Dagpengeudvalget tiltræder således kommunens afgørelse.