Ankestyrelsens principafgørelse P-10-91

Der er kommet nye regler på området

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 497 af 4. juli 1989 - § 20 og § 21

Sikringsstyrelsens vejledning nr. 15 af 25. januar 1988 om social pension - pkt. 104, pkt. 105

M blev sygemeldt den 2. april 1986. I januar 1988 sendte socialforvaltningen ansøgning om M's optagelse på revalideringsklinik. M's læge havde på daværende tidspunkt udtalt, at der ikke være lægelige oplysninger, der kontraindicerede arbejdsprøvning på revalideringsklinikken. I perioden 6. juni - 2. august 1988 havde M ophold på revalideringsklinikken, hvorefter han overførtes til en anden revalideringsinstitution til afprøvning og optræning i 8 uger. Herfra blev det den 13. januar 1989 anbefalet, at der ansøgtes om pension.

M's læge havde den 31. maj 1988 udfærdiget LÆ O 25 "Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling", hvori han bl.a. foreslog, at der indledtes pensionssag. Erklæringen blev modtaget i socialforvaltningen den 6. juni 1988.

M oplyste, at LÆ 0 25 var udfærdiget i forbindelse med, at han den 31. maj 1988 havde en længere samtale med lægen, og at han fik det indtryk, at lægen ville sørge for, at der blev rejst pensionssag. M mente derfor, at ansøgningstidspunktet måtte ændres til et tidligere tidspunkt end den 13. januar 1989.

M havde ikke siden samtalen med lægen henvendt sig til socialforvaltningen vedrørende pensionsansøgningen.

Socialforvaltningen ændrede i forbindelse med M's henvendelse i maj 1989 herom ansøgningstidpunktet til den 20. december 1988. Det fremgik af forvaltningens journal, at der denne dato var truffet beslutning om at undersøge, om der var indikation for at søge pension. Socialforvaltningen oplyste, at normal praksis i tilfælde, hvor sygesikringslægen enten ved opfølgning i dagpengesag eller ved benyttelse af blanket LÆ 025 foreslår pension, er, at pensionssag ikke rejses før klienten har været kontaktet angående den videre sagsbehandling.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om fastsættelse af ansøgningstidspunktet til den 20. december 1988.

Afgørelsen begrundedes med, at det ikke i tilstrækkelig grad klart fremgik af LÆ 0 25, at der var tale om at indgive en ansøgning om social pension med M's samtykke.

Nævnet lagde vægt på, at LÆ 0 25 blev modtaget under det igangværende revalideringsforløb, samtidig med at M begyndte på revalideringsklinikken.

Nævnet anførte endvidere, at der ikke var grundlag for at kritisere, at socialforvaltningen havde ladet lægens forslag, således som henvendelsen var formuleret, indgå i det videre sagsbehandlingsforløb under revalideringssagen. Nævnet lagde herved vægt på de foreliggende oplysninger omkring M's medvirken i det planlagte revalideringsforløb.

Sagen er behandlet på principielt ankemøde til afklaring af, fra hvilket tidspunkt ansøgningen skulle betragtes som indgivet.

M's læges LÆ 025 "Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling" modtaget i kommunen den 6. juni 1988 samme dag, som M påbegyndte opholdet på revalideringsklinik, kunne ikke betragtes som en ansøgning om social pension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at lægen den 12. januar 1988 havde udtalt, at der intet helbredsmæssigt var til hinder for, at M påbegyndte ophold på revalideringsklinikken, samt på formuleringen af lægens henvendelse i juni 1988.

Styrelsen lagde endvidere vægt på oplysningerne om M's deltagelse i revalideringsforløbet, samt på oplysningerne om hans kontakt med social- og sundhedsforvaltningen under dette forløb.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.