Resume:
Dagpengeperioden kunne forlænges, da det måtte anses for overvejende sandsynligt at revalidering ville blive iværksat. Lønmodtageren - en 28 årig rengøringsassistent - burde efter de lægelige oplysninger ikke længere være beskæftiget ved fysisk belastende arbejde.
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi
Kassationsdato:
14-06-2009
Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 22, stk. 1, nr. 1
Kommunen traf afgørelse om, at dagpengeudbetalingen skulle standses, idet man ikke fandt grundlag for at forlænge dagpengeperioden efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1 og 2.
Lønmodtageren har i sygeperioden været fysiurgisk og medicinsk behandlet, dog uden blivende effekt. Kommunen har i september 1989 forespurgt hospitalet om lønmodtageren kunne starte et revalideringsforløb indenfor kontorområdet. Dette fandt man fra hospitalets side uhensigtsmæssigt, da lønmodtageren endnu ikke var færdigbehandlet. Hun blev i september 1990 henvist til behandlinger hos fysio- og ergoterapeut.
Af de lægelige oplysninger fremgår, at lønmodtagerens erhvervsplacering må afvente yderligere bedring, og at lønmodtageren for fremtiden ikke bør være beskæftiget med fysisk belastende arbejde.
Sagen har været forelagt Dagpengeudvalgets lægekonsulent.
Dagpengeudvalget har på sit møde den 25. januar 1991 truffet den afgørelse, at kommunen har pligt til at forlænge dagpengeperioden, idet udvalget finder det overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1.
Udvalget har ved afgørelsen lagt vægt på de lægelige oplysninger om, at lønmodtageren ikke længere bør være beskæftiget med fysisk belastende arbejde.
Dagpengeudvalget ændrer således kommunens afgørelse.
Dato for underskrift
15.04.1991
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 22
Journalnummer
2832-590