En 18-årig ung mand, B, flyttede til D Kommune den 31. maj 1991 og anmodede om kontanthjælp. Der blev udbetalt kontanthjælp i 14 dage, og B blev herefter henvist til kommunens ungdomsydelsesordning, hvor han begyndte i et beskæftigelsesprojekt den 17. juni 1991. Den 16. august 1991 blev han opsagt fra projektet under henvisning til, at han ikke havde fremsendt lægeerklæring, efter at han havde sygemeldt sig den 5. august 1991. Kommunen betragtede ham derfor som udeblevet fra arbejdet.
Kommunen meddelte i skrivelse af 4. september 1991, at B ikke var berettiget til kontanthjælp, idet han ikke kunne leve op til de krav, der stilledes til en ansat ved beskæftigelsesprojektet.
Det fremgik af sagen, at B havde en betinget dom for væbnet røveri, og at han havde udvist alvorlige adfærdsvanskeligheder under arbejdet i beskæftigelsesprojektet.
Amtsankenævnet ændrede kommunens afgørelse, således at B fandtes berettiget til at modtage kontanthjælp, indtil der fremskaffedes et arbejds-/beskæftigelsestilbud. Ved afgørelsen lagde nævnet bl.a. vægt på, at B var blevet opsagt ved fyreseddel af 16. august 1991, at han ikke sås at have afslået et tilbud om beskæftigelse eller vejledning, og at kommunen ikke var fremkommet med andet tilbud.
Kommunen klagede til Ankestyrelsen og gjorde gældende, at amtsan kenævnets afgørelse var truffet efter reglerne i Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandslovens pkt. 17, mens kommunens afgørelse var truffet efter til Socialministeriets vejledning nr. 144 af 4. juli 1990 om ungdomsydelse. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om alle 18 - 19-årige er omfattet af ungdomsydelsesordningen, samt om opsigelse fra et beskæftigelsestilbud medfører, at kommunen ikke skal udbetale kontanthjælp, eller om der er ret til et nyt tilbud samt kontanthjælp i perioden, indtil et nyt tilbud foreligger.