Sagen vedrørte en 29-årig psykisk udviklingshæmmet kvinde, som modtog højeste førtidspension. Hun boede hos sine forældre, som havde bopæl i A kommune.
Hun deltog i undervisningen på en amtskommunal skole for psykisk udviklingshæmmede, som var beliggende i B kommune.
Under medvirken fra den amtskommunale skole flyttede hun fra sine forældre i A kommune til en lejlighed i B kommune.
Kvinden deltog efter flytningen fortsat i undervisningen på den amtskommunale skole, og hun kom i B kommunes dagcenter. Endvidere søgte hun af og til bistand hos B kommunes hjemmevejleder, men modtog derudover ikke støtte i form af hjemmehjælp eller anden bistand.
B kommune krævede sin del af udgifterne til bistand til kvinden refunderet af A kommune under henvisning til bistandslovens § 11, nr. 1.
Amtsankenævnet fandt ikke, at B kommune kunne kræve refusion fra A kommune, uanset der har været tale om medvirken fra den amtskommunale skole i forbindelse med hendes flytning til en lejlighed beliggende i B kommune. Amtsankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke havde været tale om anbringelse i institution eller pleje.
Amtsankenævnet henviste i afgørelsen til, at ophold i eget hjem kun undtagelsesvis kunne betragtes som værende en del af en plejeforanstaltning. Dette forudsatte, at der såvel inden flytningen som efter denne var etableret en foranstaltning, der svarede til institutions- eller plejeanbringelse.
Amtsankenævnet fandt ikke, at dette var tilfældet, idet kvinden indtil flytningen boede hos sine forældre og modtog førtidspension.
Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen med anmodning om principiel behandling af B kommune. I klagen gjorde B kommune blandt andet gældende, at den gruppe voksne, psykisk udviklingshæmmede, som pågældende tilhørte, ikke var i stand til at klare sig i egen bolig uden livslang støtte fra det offentlige sociale system. Alternativet til den løbende aktive indsats fra hjælpesystemets side, ville derfor være anbringelse i institution eller pleje, altså en mere indgribende foranstaltning.
B kommune fastholdt derfor en udvidet fortolkning af ordet "pleje" i bistandslovens § 11, så "pleje" også omfattede de helt særlige foranstaltninger, der tilbydes denne specielle klientkategori i B kommune.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om optagelse i amtskommunal skole for psykisk udviklingshæmmede kan sidestilles med anbringelse i institution eller pleje.
