En yngre mand fik i marts 1990 bevilget en benprotese efter en underbensamputation. Den bevilgede benprotese kunne ikke tåle vand, og han fik derfor samtidig bevilget en badebænk og to krykkestokke. Den bevilgede benprotese blev udskiftet i december 1990 på grund af stumpsvind.
I sommeren 1990 ansøgte han om en ekstra badeprotese, idet den bevilgede protese ikke kunne anvendes under badning ved stranden og i svømmehal. Inden benamputationen havde ansøger været i svømmehal med sin familie ca. 2 gange om måneden.
Endvidere deltog han i jævnlige week-end kurser, hvor han ikke havde mulighed for at medbringe sin badebænk og derfor ikke havde mulighed for at gå i bad.
Kommunen afslog at bevilge den ansøgte badeprotese, idet ansøgers behov ansås for dækket ved den allerede bevilgede protese, samt ved udlån af badebænk og stokke.
Amtsankenævnet ændrede kommunens afgørelse og pålagde denne at bevilge den ansøgte badeprotese. Amtsankenævnets afgørelse var begrundet med, at en badeprotese i væsentlig grad ville kunne afhjælpe de varige følger, ansøgeren havde af sit handicap og derved i væsentlig grad lette den daglige tilværelse og udfoldelsesmuligheder. Nævnet tog endvidere hensyn til, at en badeprotese efter det oplyste ikke skulle udskiftes så tit.
Sagen er behandlet på principielt ankemøde med henblik på afklaring af spørgsmålet om, i hvilket omfang der kan ydes hjælp til ekstra proteser efter bistandslovens § 58.