K modtog kontanthjælp efter bistandslovens § 37. Hun deltog i perioden 3. september 1990 til ultimo april 1991 i et lønnet projekt, hvor der blev udbetalt en projektløn på 64 kr. i timen. K modtog samtidig hermed supplerende kontanthjælp. K havde i den nævnte periode udgifter til transport på 300 kr. pr. måned.
Kommunen så i overensstemmelse med bistandslovens § 38, stk. 5, i en periode på 6 måneder bort fra 1.000 kr. af arbejdsindtægten.
Kommunen tog ved udmålingen af kontanthjælpen ikke hensyn til K's transportudgifter på 300 kr.
Amtsankenævnet pålagde ved sin afgørelse kommunen at nedsætte indtægterne i den omhandlede 6 måneders periode med udgifterne til transport uafhængig af bestemmelsen i bistandslovens § 38, stk. 5 (1.000 kr.'s reglen).
Nævnet henviste til, at ifølge bistandslovens § 38, stk. 1, skal der i den beregnede samlede kontanthjælp fratrækkes K's indtægter. Forinden nedsættes indtægterne dog med de nødvendige udgifter til bl.a. transport.
I klagen til Ankestyrelsen gjorde kommunen gældende, at kommunen i en 6 måneders periode havde set bort fra 1.000 kr. månedlig, idet man var af den opfattelse, at der ved anvendelse af § 38, stk. 5, var includeret de udgifter, der er nævnt i § 38, stk. 1. Sagen blev behandlet på principielt møde til afklaring af, hvorvidtder i forbindelse med anvendelse af 1.000 kr.'s reglen i bistands lovens § 38, stk. 5, skal ske nedsættelse af arbejdsindtægterne med de nødvendige udgifter til bl.a. transport.