M havde siden 1986 modtaget mellemste førtidspension.
Den 25. januar 1988 henvendte M sig til kommunens skatteforvaltning vedrørende ændring af forskudsopgørelsen for 1988, da en lejeindtægt på ca. 25.000 kr. årligt ophørte pr. januar 1988.
Ved henvendelse til kommunens socialforvaltning den 5. februar 1988 fik M på grundlag af oplysninger fra selvangivelsen for 1986 udbetalt personligt tillæg til briller med 48 kr. svarende til 5% af det fulde tilskudsbeløb.
Den 23. januar 1990 henvendte M sig til socialforvaltningen i anledning af, at pensionen for januar 1990 var forhøjet med 776 kr. ipensionstillæg. M anførte, at han havde regnet med, at socialforvaltningen var blevet underrettet om hans oplysning til skat tevæsenet i januar 1988 om bortfald af lejeindtægt pr. januar 1988,og at han således mente, at pensionen skulle omberegnes og pen sionstillæg efterbetales med virkning fra den 1. februar 1988.
Socialforvaltningen fandt ikke grundlag for at omregne pension og udbetale pensionstillæg før januar 1990, da socialforvaltningen ikke før dette tidspunkt havde fået meddelelse om ændringerne i M's økonomiske forhold.
Herefter anførte M over for socialforvaltningen, at han ved sin henvendelse i februar 1988 i forbindelse med ansøgning om personligt tillæg til briller havde gjort opmærksom på den bortfaldne lejeindtægt. Kommunen fastholdt sin afgørelse, og M indbragte sagen for Amts ankenævnet.
Socialforvaltningen anførte over for nævnet, at der ved bevilling af personligt tillæg den 5. februar 1988 blev benyttet oplysninger fra M's selvangivelse for 1986, idet forvaltningen ikke havde fået meddelelse fra M om ændringer i hans økonomiske forhold.
M's søn oplyste over for nævnet, at M ikke havde været klar over, at han skulle give besked om ændringer til socialforvaltningen, idet han havde troet, at det var tilstrækkeligt, at skatteforvaltningen fik besked.
Amtsankenævnet tiltrådte under henvisning til § 39 i lov om socialpension kommunens afslag på udbetaling af pensionstillæg med til bagevirkende kraft fra den 1. februar 1988 og begrundede afgørelsen med, at det ikke fandtes tilstrækkeligt godtgjort, at M havde oplyst socialforvaltningen om bortfald af lejeindtægten før ved henvendelsen i januar 1990.
I klagen til Ankestyrelsen anførte M bl.a., at socialforvaltningen var gjort bekendt med ændringerne i de økonomiske forhold ved hans ansøgning om personligt tillæg den 5. februar 1988. Den 19. januar 1989 havde M modtaget et brev fra socialforvaltningen med meddelelse om, at der på grund af indtægtsændringer var trukket for meget i skat, hvilket beløb blev udbetalt i februar 1989.
Over for Ankestyrelsen oplyste socialforvaltningen, at det af pensionsmeddelelsen fremgår, at oplysninger om ændring af personlige og økonomiske forhold skal gives til socialforvaltningen, og at det samtidig er understreget, at det ikke er tilstrækkeligt at give oplysning til skatteforvaltningen eller andre myndigheder.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilke krav, der kan stilles til en pensionists oplysningspligt i forbindelse med omregning af pension med tilbagevirkende kraft.