Ansøgeren M, der var 17 år, fik i august 1990 arbejde i A kommune. I september 1990 flyttede han fra moderen i B kommune til et værelse i A kommune. Moderen betalte indskud på 5.000 kr.
2 uger senere blev M sagt op på grund af ændringer på arbejdspladsen. Han klarede sig for sin løn indtil 18. oktober, hvor han søgte A kommune om økonomisk hjælp.
A kommune afslog og henviste til, at M var 17 år, at moderen havde forsørgelsespligten, og at han kun i kort tid havde haft arbejde og selvstændig bolig.
Amtsankenævnet fandt, at M havde selvstændig opholdskommune i A kommune, da han ikke levede sammen med nogen af forældrene. På grund af arbejdsløshed var han omfattet af bistandslovens § 37 og berettiget til kontanthjælp.
Nævnet lagde vægt på, at M fyldte 18 år 5 måneder senere, og at han flyttede til A kommune efter at have skaffet sig arbejde, som han regnede med at kunne beholde og derved forsørge sig selv, samt hans oplysninger om ikke at kunne flytte hjem på grund af problemer med stedfaderen.
A kommune ankede og gjorde gældende, at nævnets afgørelse betød en principiel ændring af hidtidig praksis, da det nu var nok med 1 måneds selvforsørgelse og selvstændig bolig.
Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på hvornår en mindreårig (under 18 år) havde erhvervet selvstændig opholdskommune og var selvstændigt berettiget til økonomiske hjælp efter bistandslovens § 37.