K modtog kontanthjælp og boede i samleverens ejendom.
Ved beregningen af boligtillægget medtog kommunen følgende: Ejendomsskat, varme og lys, vand, husforsikring, terminsafdrag samt 50 % af renteudgifterne.
K klagede til amtsankenævnet, idet hun mente, at renteudgifterne på samleverens terminsudgifter måtte medtages fuldt ud ved beregning af boligtillægget.
Nævnet hjemviste sagen til ny behandling i kommunen med henvisning til, at der efter bistandsloven ikke kunne tages hensyn til samleverens skatteforhold ved udmålingen af hendes boligtillæg.
Kommunen gjorde i klagen gældende, at der ikke var tale om hjælp til terminsudgifter, men beregning af et boligtillæg, hvor der tages udgangspunkt i de aktuelle boligudgifter, nemlig samleverens terminsudgifter.
Der var taget hensyn til samleverens skattefordel netop for at sikre, at der kun blev ydet kontanthjælp til de faktiske boligudgifter.
Endelig gjorde kommunen opmærksom på, at der efter Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987 var mulighed for en skævdeling af boligudgifterne. Også her måtte der være en mulighed for at tage hensyn til en eventuel samlevers skattefordel i forbindelse med fast ejendom. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan foretages skævdeling af boligudgifterne - begrundet i skattefordel ved renteudgifter - ved beregning af boligtillægget.