Ankestyrelsens principafgørelse O-60-92

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 46

En 23-årig ung mand ansøgte et par måneder efter indsættelse til afsoning af en fængselsdom på 3 1/2 år om hjælp til beklædning, der skulle anvendes i forbindelse med udgang fra fængslet.

Socialforvaltningen afslog at yde hjælp med henvisning til, at detmåtte være Kriminalforsorgens opgave, da ansøger ikke stod umiddel bart foran løsladelse.

Amtsankenævnet pålagde imidlertid kommunen at yde hjælp til be klædning med den begrundelse, at udgang må anses for at være et led i vedkommendes resocialisering.

Kommunen anførte i anken, at kommunen fortsat ikke fandt, at ud trykket resocialisering i bekendtgørelsens § 9, stk. 2, bør omfatte almindelig udgang fra et fængsel, som ikke sker i tæt tilknytning til den indsattes forhold efter løsladelsen, som f.eks. uddannelse eller søgning af arbejde op til løsladelsen, men alene er begrundet i den indsattes velfærd.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om beklædning til brug for almindelig udgang kan betragtes som led i resocialisering.

Ifølge bekendtgørelse om kontanthjælp til særlige persongrupper af 24. juni 1987, § 9, stk. 2, kan beklædning, der som led i den indsattes resocialisering benyttes uden for institutionen, afholdes efter § 46 i bistandsloven. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i bistandslovens § 37, stk. 6, hvorefter Socialministeren kan fastsætte regler om hjælp til personer, der opholder sig i institutioner under Kriminalforsorgen.

Bekendtgørelsens § 9, stk. 1, om hjælp til indskud i lejlighed begrænser udtrykkelig muligheden for hjælp til en vis kortere tid før løsladelsen, og dette kunne lede til en tilsvarende fortolkning med hensyn til beklædningshjælp efter stk. 2.

I bemærkningerne til lovforslag om L 53 fremsat 17. oktober 1986 om ændring af kontanthjælpsregler m.v., hvor stk. 6 blev optaget i lovens § 37, henvises bl.a. til den praksis, som havde udviklet sigmed hensyn til mulighederne for at yde kontanthjælp til straf afsonere, og som var indeholdt i pkt. 18 a i Socialministeriets cirkulære af 20. december 1982 om kontanthjælp til bistandsloven.

Afsnittet om beklædning i dette cirkulære har i alt væsentligt samme ordlyd, som bestemmelsen i § 9, stk. 2, i bekendtgørelsen fra 1987.

Det er desuden i cirkulæret anført, at de angivne retningslinier, var et resultat af en drøftelse mellem Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Socialministeriet om den nærmere afgrænsning mellem kriminalforsorgens regler og den sociale lovgivning

Socialministeriet har i forbindelse med en høring om denne sagudtalt, at det ved de nævnte drøftelser for så vidt angår beklæd ningshjælp havde været det afgørende moment, om beklædningen skulle benyttes indenfor eller udenfor institutionen. I sidste fald kunnehjælpen ydes efter bistandsloven. Spørgsmålet om, hvorvidt løsladel sen var nært forestående eller ikke var ikke i relation til denne type hjælp blevet tillagt betydning.

På denne baggrund fandt Ankestyrelsen, at kommunen kunne yde hjælp til det ansøgte, også når løsladelsen ikke var nært forestående, men at det som i øvrigt med hensyn til hjælp efter § 46 beror på et konkret skøn i forbindelse med den enkelte ansøgning, i hvilket omfang det er nødvendigt og rimeligt at yde hjælp til det ansøgte.