Ankestyrelsens principafgørelse O-5-92

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

28-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 6, stk. 1 og § 7, stk. 3

F havde boet sammen med M siden 1986, hvor deres fællesbarn blev født.

I perioden 1989-90 blev der ikke betalt for barnets daginstitutionsplads. Kommunen forsøgte forgæves at inddrive beløbet hos M, bl.a. ved indgåelse af afdragsordninger og lønindeholdelse.

Kommunen indtrådte herefter i retten til F's overskydende skat for 1989 til dækning af daginsitutionsrestancen. Kommunen henviste til en fogedretsafgørelse fra 1983, hvori det udtales, at begrebet forældre ikke kunne fortolkes i overensstemmelse med myndighedslovens forældrebegreb, når forældrene levede sammen uden at være gift, og når faderen derfor ikke var sat i bidrag. Forældrene måtte i en sådan situation hæfte solidarisk for daginstitutionsbetalingen.

F klagede til amtsankenævnet, der tiltrådte kommunens afgørelse om, at han hæftede solidarisk med M for den forpligtelse, som forældrene har efter bistandslovens § 73 til betaling for et barns ophold i daginstitution. Forvaltningens beslutning om indtræden fandtes derfor i overensstemmelse med bistandslovens § 7, stk. 3. Amtsankenævnet henviste til en udtalelse fra Socialministeriet, der var i overensstemmelse med den nævnte fogedretsafgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen gjorde F gældende, at retspraksis var ændret ved en Vestre Landsretsdom, hvorefter der ikke fandtes grundlag for at antage, at en fader i en lignende situation hæftede for tilbagebetaling af for meget ydet friplads i kraft af sin forsørgelsespligt over for barnet. Der henvises til UfR 1991, 126 V.

Sagen blev behandlet på principielt møde til klargøring af praksis for en samlevers hæftelse for daginstitutionsgæld vedrørende et fællesbarn.

Ankestyrelsen fandt ikke, at F hæftede for betaling af gælden til kommunen vedrørende hans barns daginstitutionsplads.

Ankestyrelsen lagde til grund, at F ikke havde del i forældremyndigheden over barnet, og derfor ikke var juridisk forpligtet til at betale for opholdet efter § 73. Det skyldtes, at der ikke med hjemmel i bistandslovens § 6 om forældres forsørgelsespligt kan antages at bestå en sådan betalingsforpligtelse for den af forældrene, som ikke har del i forældremyndigheden.

Ankestyrelsen fandt herefter, at bistandslovens § 7, stk. 3 ikke kunne finde anvendelse i dette tilfælde, hvorefter kommunen uberettiget var indtrådt i retten til faderens overskydende skat.

Ankestyrelsen ændrede således amtankenævnets afgørelse.