Ankestyrelsens principafgørelse O-62-92

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 73, stk. 2

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge - lov nr. 1148 af 3. december 2008 - § 43

Note:

*) Note: SM O-45-86 opretholdes herefter, selv om ligningslovens § 28 er ophævet.

Sagen vedrørte et ægtepar med 2 børn, der var i dagpleje i 1988. Familien der drev et selvstændigt landbrug, fik i 1988 økonomisk friplads med 91%, beregnet ud fra en forskudsregistret skattepligtig indtægt på 51.450 kr. På baggrund af slutopgørelsen for 1988 omberegnede kommunens socialudvalg indkomsten så familien kun skulle have haft 31% friplads. Beregningen fremkom ved, at kommunen til den skattepligtige indtægt i henhold til slutopgørelsen på 49.457 kr. lagde en af kommunen ikke godkendt nedskrivning af besætning og beholdninger på 62.238 kr., således at beregningsgrundlaget herefter i alt var 111.695 kr.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om tilbagebetaling og anførte, at klagen alene vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt afskrivninger på inventar skulle beregnes ud fra den aktuelle saldo eller ud fra en fiktiv saldo, nemlig saldoen som den ville have været, såfremt der årligt kun havde været foretaget 10% afskrivning. Nævnet fandt, at afskrivningen skulle beregnes ud fra den aktuelle saldo, idet der i modsat fald ville være tale om en disposition svarende til ændring af skattenedsættelsen med tilbagevirkende kraft, hvilket fandtes at ville svare til nedbringelse af den skattepligtige indtægt ved specielle skattetekniske fradrag, jf. Socialministeriets bekendtgørelse nr. 848 af den 11. december 1986, § 4, stk. 2, (nu bekendtgørelse nr. 759 af 21. november 1991, § 10, stk. 1).

Grundlaget for de afskrivningsprocenter, der anerkendes i relation til fripladsreglerne findes i SM 0-45-86.

I SM O-45-86 fandt Ankestyrelsen med støtte i den nu ophævede § 28 i ligningsloven, at bygnings- og inventarafskrivninger ud overhenholdsvis 2% og 10% skulle anses for specielle skattetekniske fradrag i relation til § 4, stk. 2, i bekendtgørelsen. Reglerne blev administreret således, at afskrivningerne i forbindelse med beregning af indkomstgrundlaget efter bekendtgørelsens § 4 blev beregnet af den til enhver tid værende skattemæssige saldo, uanset at denne kan være væsentlig reduceret på grund af tidligere års skattetekniske afskrivninger med større afskrivningsprocenter end 10%.

Ved sagens indankning anførte ægteparrets rådgiver, at beregnings grundlaget var urimeligt, da de 10% burde tages af en omregnet saldo, hvor der årligt kun var afskrevet 10%, ligesom en afskrivningssats på10% på driftsmidler fandtes for lille. Det blev anført, at ligningslovens § 28 om 10% afskrivning på maskiner m.v. blev ophævet ultimo 1989, og at grunden hertil var, at man havde fundet reglen urimelig.

Sagen blev antaget til principiel behandling med henblik på afklaring af beregningsgrundlaget for selvstændige i forbindelse med betaling for ophold i daginstitutioner m.v. for børn.

Ankestyrelsen fandt, at ophævelsen af ligningslovens § 28 ikke kunne give grundlag for at ændre den praksis, som Ankestyrelsen lagde i SM O-45-86 med støtte i ligningslovens § 28, og hvorefter fradrag i den skattepligtige indkomst i form af afskrivninger på driftsmidler ud over 10 % blev anset for skattetekniske fradrag, som ikke kunne anerkendes ved opgørelsen af indtægten i relation til reglerne om friplads i daginstitutioner for børn.

Det blev herved lagt til grund, at ophævelsen af ligningslovens § 28 ifølge oplysninger fra skatteministeriet ikke skyldtes, at de deri angivne afskrivningsprocenter var fundet urimelige, men først og fremmest, at de formål, som skatteministeriet havde tilstræbt med § 28, ventedes opnået med de ændringer omkring beskatning af anparter, som blev gennemført samtidig med ophævelsen af § 28.

Ankestyrelsen fandt ikke de indholdsmæssige forudsætninger for afgørelserne i SM O-45-86 ændret, og Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at den indarbejdede praksis med hensyn til skattetekniske fradrag i henseende til fripladsreglerne burde fastholdes.

Begrundelsen herfor var, at skattemæssige afskrivninger på mere end 10% i tidligere år havde øget de midler, som familien havde til rådighed, og denne gunstigere situation fandtes ikke at burde kunne "neutraliseres" i relation til fripladsreglerne, hvilket ville være resultatet, hvis man accepterede afskrivning på en fiktiv større saldo end den skattemæssigt anvendte.

Ankestyrelsen tiltrådte således Amtsankenævnets afgørelse.