Sagen vedrørte en 22-årig psykisk udviklingshæmmet kvindelig førtidspensionist P, som i november 1988 flyttede fra sine forældre i A kommune til en lejlighed i B kommune. Hun havde fået lejligheden igennem et boligselskab.
A kommune havde tidligere tilbudt P en lejlighed i A kommune, men P valgte lejligheden i B kommune, idet hendes undervisning og omgangskreds var tilknyttet B kommune. A kommune ydede hjælp til flytningen i i form af personligt tillæg, jf. lov om social pension § 17.
P modtog på tidspunktet for flytningen til B kommune psykologbistand, som A kommune havde bevilget for en midlertidig periode, som udløb den 31. december 1988. A kommune betalte for psykologbistanden indtil denne dato. Ifølge en psykologudtalelse fra oktober 1988 var det en forudsætning for, at P kunne klare sig i egen lejlighed, at hun modtog psykologisk bistand i form af samtale en g ugen og ca. 2 timers daglig praktisk hjælp.
B kommune iværksatte efter flytningen foranstaltninger i form af bofællesskab i henhold til bistandslovens § 68, således at P blev tilknyttet et støttecenter, hvor hun fik dækket sit behov for praktisk bistand.
Amtsankenævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for efter pensionsloven eller bistandslovens § 11 eller § 47 at pålægge A kommune at refundere B kommune de udgifter, denne kommune måtte få i forbindelse med P's flytning til B kommune.
Amtsankenævnet fandt, at betingelserne om medvirken til flytningen var opfyldt ved, at A kommune betalte et beløb i forbindelse med flytningen.
Nævnet fandt derimod ikke, at A kommune havde medvirket til at an bringe P i institution i B kommune, da det ikke inden flytningen havde været A kommunes plan, at hun skulle flytte til et bofællesskab efter bistandslovens § 68. Det var en foranstaltning, som B kommune efter flytningen fandt mest hensigtsmæssig.
Endelig fandt amtsankenævnet, at P's behov for praktisk og psykologisk bistand ikke kunne betragtes som pleje i henhold til bistandslovens § 11.
Sagen blev behandlet i principielt ankemøde med henblik på afklaring af spørgsmålet om betaling for ophold i § 68 bofællesskab, når optagelse først skete efter flytningen, herunder hvilken vægt man skulle tillægge det forhold, at A kommune efter kvindens egen flytning fortsat ydede hjælp til psykologbistand, der betragtedes som en forudsætning for, at flytningen overhovedet kunne finde sted.
