Ankestyrelsens principafgørelse O-54-92

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 49 af 5. marts 1987 om kontanthjælp efter bistandsloven - pkt. 6

En mand, A, havde modtaget kontanthjælp siden 1987. Fra den 1. juli 1988 blev hjælpen efter 9 måneders reglen udmålt med lav takst for underhold, jf. bistandslovens § 37, stk. 2, 5. pkt.

Den 22. februar 1989 blev A varetægtsfængslet, og han fik senere en dom på 2 års fængsel. Der blev ydet hjælp til husleje til og med juni måned 1989.

A blev prøveløsladt den 27. juni 1990 og fik påny bevilget hjælp til underhold udmålt efter lav takst.

Kommunen fandt, at A ikke var berettiget til almindelig grundydelse efter fængselsopholdet, da dette ikke havde været udtryk for, at A ved egen indsats var blevet i stand til at forsørge sig selv i en periode.

Amtsankenævnet fandt, at A efter løsladelsen i sommeren 1990 havde været berettiget til almindelig grundydelse efter bistandslovens § 37, stk. 2, 1. pkt., da der ikke forud for løsladelsen havde været udbetalt hjælp i en sammenhængende periode på 9 måneder.

Nævnet pålagde derfor kommunen at regulere A's hjælp.

I klagen gjorde kommunen gældende, at et fængselsophold ikke burde medføre en ny 9 måneders periode efter bistandslovens § 37, stk. 2,1. pkt., da et fængselsophold ikke kan sidestilles med arbejdsind komst. Kommunen henviste til vejledningen om kontanthjælp efter bistandsloven, hvorefter arbejdsindkomst anses for at være den almindelige grund til ophør af kontanthjælp. Kommunen fandt, at fængselsopholdet kunne suspendere 9 måneders perioden, da den indsatte fortsat var forsørget af offentlige midler, som ikke kunne sidestilles med en lønindkomst, og den indsatte havde ikke bidraget til en periode med egen forsørgelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om et fængselsophold afbryder 9 måneders perioden, således at der efter opholdets afslutning skal ydes almindelig grundydelse.

Ankestyrelsen fandt, at det af bestemmelsen i bistandslovens § 37, stk. 2, jf. pkt. 6 i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1987, ikke kan udledes, at overgang til anden form for offentlig forsørgelse betyder, at 9 måneders perioden ikke afbrydes (eller suspenderes).

Ankestyrelsen fandt derfor, at der burde lægges vægt på, at A forud for løsladelsen ikke havde modtaget hjælp efter bistandsloven i en sammenhængende periode på 9 måneder.

A måtte derfor efter sin løsladelse anses for berettiget til at få udmålt kontanthjælp med almindelig grundydelse efter bistandslovens § 37, stk. 2, 2. pkt.

Ankestyrelsen tiltrådte således amtsankenævnets afgørelse.