En mor til en 7-årig dreng, der var født med ganespalte, anmodede i januar 1991 kommunens socialforvaltning om kompensation efter bistandslovens § 48 for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med sønnens operation for ganespaltelidelsen.
Hun havde efter råd fra Tale-Høreinstituttet besluttet at tage ophold på sygehuset under sønnens indlæggelse.
Tale-Høreinstituttet fandt operationen belastende for drengen og fandt det væsentligt, at en af forældrene var medindlagt.
Forældrene boede på Falster. Operationen fandt sted på Rigshospitalet.
Indlæggelsen forventedes at vare ca. 10 dage, og det måtte påregnes, at sønnen ville have behov for pasning i hjemmet i en ugestid efter indlæggelsen.
Forvaltningen afslog at yde hjælp efter bistandslovens § 48, men bevilgede moderen et beløb efter bistandslovens § 48 a svarende til den dagpengeydelse, hun ville have fået, hvis hun på grund af egen sygdom skulle have haft dagpenge.
Kommunalbestyrelsen begrundede overfor amtsankenævnet afgørelsen med, at der ikke tidligere i forbindelse med sønnens forsørgelse havde været handicaprelaterede udgifter, og at en enkeltstående operation, der havde den prognose ultimativt at fjerne handicappet, ikke i sig selv kunne begrunde, at det tilgrundliggende handicap udløste hjælp efter bistandslovens § 48.
Amtsankenævnet tiltrådte afgørelsen med kommunalbestyrelsens begrundelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt børn med ganespalte generelt må anses for at være omfattet af bistandslovens § 48.