Ægtefællerne M og H besluttede i januar 1991 at ophæve samlivet.
I februar 1991 henvendte H sig til socialforvaltningen for at blive orienteret om sine rettigheder og pligter i forbindelse med denforestående separation. H søgte ligeledes i februar måned om børne tilskud.
Den 14. marts 1991 modtog statsamtet anmodning om separation, som blev bevilget den 4. april 1991.
Familien boede sammen i den hidtidige fælles bolig, indtil H den 1. april 1991 flyttede til egen lejlighed sammen med sin datter. H havde ikke haft mulighed for at skaffe en lejlighed hurtigere.
Kommunen gav afslag på børnetilskud for april kvartal 1991 med den begrundelse, at betingelserne for retten til børnetilskud ikke havde været opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i kvartalet.
Amtsankenævnet fandt H berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud for april kvartal 1991.
Nævnet begrundede afgørelsen med, at H måtte betragtes som reelt enlig, idet hun havde ophævet samlivet med ægtefællen på grund afuoverensstemmelse i januar 1991, hvilket hun havde meddelt social forvaltningen. Nævnet fandt det uden betydning, at H først kunne overtage den nye bolig pr. 1. april 1991. Nævnet lagde dog vægt på, at H faktisk flyttede den 1. april 1991. Afgørelsen blev anket af kommunen, som anførte, at det var etprincipielt spørgsmål, om H reelt kunne betragtes som enlig for sørger, samt om betingelserne for ret til modtagelse af børnetilskud var opfyldt, når fraflytningstidspunktet var den 1. april. Kommunenvar af den opfattelse, at H først havde erhvervet retten til børne tilskud fra juli kvartal 1991.
Sagen er behandlet i principielt møde med henblik på stillingtagen til, hvilke skønsmæssige momenter der indgår i vurderingen af, hvad der forstås ved begrebet "enlig forsørger", herunder hvilken betydning det måtte have, at der foreligger separationsbegæring.
