Ankestyrelsens principafgørelse O-23-92

Der er kommet nye regler på området

Kassationsdato:

01-04-2011

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 817 af 6. december 1990 - § 59

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 116, stk. 1

Note:

Vi henviser til vejledning nr. 7 af 15. februar 2011 om hjælpemidler, biler, boligindregning mv. (Vejledning nr. 6 til serviceloven)

M og H ansøgte kommunen om hjælp til materialer til udvidelse af flisearealet omkring familiens villa, så det blev muligt for deres 5-årige datter at komme omkring og være nær dem, uanset hvor i haven de opholdt sig.

Datteren, der ikke havde nogen selvstændig gangfunktion, kunne bevæge sig omkring ved at kravle, og hun var derfor blevet udstyret med en kørestol og en stor 3-hjulet cykel, som hun manøvrerede med stor sikkerhed og udholdenhed.

Amtsankenævnet ændrede kommunens afslag og fandt, at kommunen burde bevilge M og H hjælp til de ansøgte materialer til udvidelse af flisearealet.

Ved afgørelsen lagde amtsankenævnet vægt på, at det øgede fliseareal ville give M og H's datter større mulighed for at færdes udendørs og dermed i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.

I klagen fra kommunen blev det bl.a. anført, at boligen efter kommunens opfattelse var "beboelsen".

Adgangsarealer til og fra boligen kan henføres under boligbegrebet, herunder adgangsarealer til garage eller carport, såfremt den handicappede er afhængig af motorkøretøj. Al anden udenomsplads kan ikke henregnes til boligen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på en afklaring af, om en nærmere angiven udvidelse af et fliseareal omkring et hus må anses for omfattet af bistandslovens § 59, stk. 1.

Ankestyrelsen tiltrådte Amtsankenævnets afgørelse med den af nævnet givne begrundelse. Ankestyrelsen var således enig med nævnet i, at hjælp til betaling af materialeudgifterne i forbindelse med udvidelsen af flisearealet omkring M og H's hus kunne betragtes som hjælp til indretning af boligen for at gøre denne bedre egnet som opholdssted for datteren, jf. bistandslovens § 59.