En ansøger havde siden maj 1976 modtaget kontanthjælp i henhold til bistandslovens § 37, idet hun ikke havde haft fast tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ved opfølgning af sagen den 17. maj 1990, hvor hun blev gjort bekendt med sin oplysningspligt, blev socialforvaltningen opmærksom på, athun gennem en længere periode havde haft indtægt ved rengø ringsarbejde hos en malermester. Hun blev i den anledning anmodet om at fremskaffe dokumentation for disse indtægtsforhold.
Af kommunens journalark fremgik det, at ansøger var henvist til malermesteren af Arbejdsformidlingen den 2. oktober 1985, og at forvaltningen var bekendt hermed.
Endvidere fremgik det, at hun havde haft arbejde hos pågældende arbejdsgiver i perioden fra den 4. oktober 1985 til den 1. juni 1990, uden at forvaltningen havde været bekendt med hendes ansættelse eller indtægtsforhold.
I maj måned 1986 fik hun udbetalt overskydende skat med 4.666 kr. Dette beløb var modregnet i hendes supplerende kontanthjælp.
Endelig fremgik det, at hun i perioden 3. september 1984 til 17. maj 1990 kun havde været indkaldt til møde i forvaltningen til opfølgning af sagen 2 gange i 1987, hvor hun udeblev den ene gang.
Kommunen opgjorde den tilbagebetalingspligtige hjælp til 166.434 kr. Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om tilbagebetaling.
Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at ansøger ikke havde givet kommunen meddelelse om, at hun havde haft indtægter i perioden den 4. oktober 1985 til den 1. juni 1990, og at hun havde været vidende om, at der skulle ske fradrag af indtægter i den økonomiske hjælp.
I klagen anførte ansøger, at socialforvaltningen vidste, at hun havde arbejde, og over for hende skulle have tilkendegivet, at man ville kontakte hendes arbejdsgiver og om nødvendigt regulere hjælpen.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, hvilkenbetydning kommunens passivitet havde i relation til tilbagebeta lingsspørgsmålet.