Ankestyrelsens principafgørelse O-35-93

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 43, stk. 2

En 24-årig mand måtte på grund af en ryglidelse opgive sin stilling som tjenerelev den 5. oktober 1990. Efterfølgende anerkendte fagforeningen pågældende som udlært.

Pågældende fik den 1. november 1991 bevilget bruttorevalideringsydelse til hotellederuddannelsen.

Kommunen modregnede i bruttorevalideringsydelsen en løbende ydelse for tab af erhvervsevne ( efter arbejdsskadeforsikringsloven), da årslønnen af kommunen var fastsat som elevlønnen.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse og begrundede afgørelsen med, at pågældendes indtægt før han fik bevilget bruttorevalideringsydelse bestod af elevlønnen.

Det var oplyst i sagen, at Arbejdsskadestyrelsen ved fastsættelsen af erhvervsevnetabserstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven havde anvendt en tjenerløn, jf. arbejdsskadeforsikringslovens § 37, stk. 4.

Klager anførte, at kommunen, som Arbejdsskadestyrelsen, burde anvende en tjenerløn som beregningsgrundlag.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad der skal forstås ved hidtidig arbejdsindtægt, når der er tale om en person, der lige har gennemført en lærlingeuddannelse, når denne overgår til bruttorevalideringsydelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at der i bistandslovens § 43 og i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 517 af 2. juli 1990, § 11, stk. 1 - i modsætning til arbejdsskadeforsikringslovens § 37, stk. 4 - ikke er hjemmel til at anvende en fremtidig forventet indkomst ved opgørelsen af den indtægt, som udgør den maksimale indtægt efter bekendtgørelsen.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.