Ankestyrelsens principafgørelse O-58-93

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

29-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 115

Socialministeriets cirkulære nr. 153 af 17. december 1986 om institutioner under amtskommunerne for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap - pkt. 54

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 16990-92:

Sagen vedrørte en 77-årig stærkt synshandicappet kvinde, som fik tilkendt laveste invalidepension i 1970 på grund af en psykisk lidelse. Hun havde hjemmehjælp og madservice. Hun var personlig selvhjulpen, men turde ikke færdes ude alene. Det kneb med at holde balancen, og hun var faldet nogle gange. Hun havde tillige hyppige angina pectorisanfald. Hun ansøgte om optagelse i et amtsplejehjem for blinde. Kommunen fandt, at hun opfyldte synskriteriet for optagelse i amtsplejehjemmet for blinde. Efter kommunens opfattelse havde hun dog kun et middelstort plejebehov, som ikke kunne begrunde optagelse på amtsplejehjemmet, men derimod på et kommunalt, somatisk plejehjem, hvor hendes behov efter kommunens vurdering kunne opfyldes. Kommunen indstillede til amtsrådet, at der blev truffet afgørelse i overensstemmelse hermed.

Amtsrådet fandt, at kvinden kunne modtages på amtsplejehjemmet, når der var plads, og begrundede afgørelsen med, at kvinden var stærkt synshandicappet og led af en asthenisk karakterneurose af depressiv type, som ikke var tilgængelig for behandling, og at visitationen til amtsplejehjemmet var støttet af en blindekonsulent.

Kommunen anmodede Ankestyrelsen om at tage stilling til, om amtsrådet berettiget kunne tilsidesætte beslutninger, som var begrundet i den lokale ældrepolitik, med den virkning at en speciel handicapgruppe fik et særligt fortrin.

Ankestyrelsen fandt ikke, at amtsrådet var bundet af kommunens indstilling, men at amtsrådet måtte foretage en selvstændig vurdering af sagens oplysninger og træffe afgørelse på grundlag heraf.

Ankestyrelsen tiltrådte herefter amtsrådets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at kvindens synshandicap med førte, at hun havde et vidtgående fysisk handicap, som sammen med det psykiske handicap og hendes alder gjorde det vanskeligt for hende fortsat at opholde sig i sit eget hjem. Ankestyrelsen lagde tillige vægt på, at ansøgeren selv ønskede ophold på amtsplejehjemmet.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j. nr. 17041-92

Sagen vedrørte en 83-årig kvinde med stærkt synshandicap. Udover synshandicappet havde kvinden gener fra bevægeapparatet og led af svimmelhed og kronisk træthed. Hun var i alt væsentligt personlig selvhjulpen, men modtog hjemmehjælp til det huslige. Hun var faldet i hjemmet og havde fået installeret nødkaldeanlæg.

Kommunen fandt, at hun opfyldte synskriteriet for optagelse i amtplejehjemmet for blinde, men kommunen fandt ikke, at hun for tiden opfyldte de helbredsmæssige betingelser, som kommunen havde sat som betingelse for optagelse på det søgte plejehjem.

Amtsrådet fandt, at kvinden kunne modtages på amtsplejehjemmet, når der var plads, da hun var stærkt synshandicappet og i mange år havde lidt af nervøsitet, som var blevet forværret i takt med dentiltagende synsnedsættelse. Nævnet lagde desuden vægt på, at visi tationen havde fået støtte af en blindekonsulent.

Ankestyrelsen tiltrådte amtsrådets afgørelse. Ankestyrelsen lagde særlig vægt på, at kvindens synshandicap medførte, at hun havde et vidtgående fysisk handicap, og at dette sammen med hendes alder gjorde det vanskeligt for hende fortsat at opholde sig i eget hjem. Ankestyrelsen lagde tillige vægt på, at hun havde reageret psykisk på belastningen ved fortsat at skulle være i eget hjem, og at hun selv ønskede ophold på amtsplejehjemmet.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 17090-92:

Sagen vedrørte en 89-årig synshandicappet kvinde. Udover synshandicappet led kvinden af astma og bronchitis. Hun var opereret for hofteartrose og bevægede sig med besvær. Hun havde tendens til gråd.

Kommunen fandt, at hun opfyldte synskriteriet for optagelse på amtsplejehjemmet for blinde, men efter kommunens opfattelse havde hun ikke for tiden et plejebehov, der gjorde det nødvendigt med optagelse på plejehjem.

Amtsrådet fandt, at hun kunne modtages på amtsplejehjemmet, når der var plads. Amtsrådet begrundede afgørelsen med, at kvinden varpersonlig selvhjulpen, bortset fra hjælp til bad og enkelte hånds rækninger, men dagligdagen var præget af meget dårligt syn, dårlig lungefunktion, træthed og meget få kræfter. Nævnet lagde endvidere vægt på, at visitationen til amtsplejehjemmet var støttet af en blindekonsulent.

Ankestyrelsen traf afgørelse, der var identisk med afgørelsen i den 2. sag.