En kvinde havde før påbegyndelse af daghøjskole modtaget hjælp efter lov om social bistand i en sammenhængende periode på 9 måneder. Grundydelsen var som følge heraf nedsat.
Kommunen bevilgede den 21. januar 1991 ansøgeren deltagelse i daghøjskole. Samtidig blev grundydelsen ændret til den almindelige takst.
Daghøjskolen ophørte den 20. maj 1991. Kommunen nedsatte grundydelsen den 21. oktober 1991.
Kommunen begrundede afgørelsen med, at ophold på daghøjskolen blev betragtet som en forrevalidering. Da forrevalideringen ikke blev efterfulgt af et andet tiltag, blev det besluttet, at 9-måneders perioden skulle regnes fra det tidspunkt, forrevalideringen startede.
Det var kvindens opfattelse, at hun selv havde tjent sine penge i denperiode, hun deltog i undervisning på daghøjskolen, hvorfor en ny 9 måneders periode burde starte efter daghøjskolens ophør.
Det sociale ankenævn stadfæstede kommunens afgørelse med den be grundelse, at deltagelse i daghøjskolen ikke kunne betragtes som en egentlig uddannelse, og fandt derfor, at kvinden ikke var omfattet af gældende regler om tilbageførsel til almindelig grundydelse i en ny 9-måneders periode efter ophør af uddannelse eller erhverv. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om oghvornår en ny 9-måneders periode starter, efter at der under for revalidering er udbetalt almindelig grundydelse, og der ikke er planlagt yderligere revalideringsmæssige foranstaltninger.