Ansøger have modtaget kontanthjælp efter bistandsloven siden 1984, afbrudt af en periode med hjælp efter den dagældende § 42 fra den 1. december 1987 - den 1. juni 1988.
I april 1991 fik kommunen en anonym meddelelse om, at ansøger havde indtægter samtidig med, at han modtog kontanthjælp.
På baggrund af skattevæsenets og ansøgers egne oplysninger opgjorde kommunen ansøgers arbejdsindtægter for 1989, 1990 og 1991 til 28.963,- kr. Kommunen havde i indtægterne fradraget en anslået værdi for transport og overnatning, da ansøger ikke kunne dokumentere, at han havde afholdt disse udgifter.
Kommunen krævede herefter 28.963,- kr tilbagebetalt efter bi standslovens § 25, nr. 1.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse om tilbagebetaling.
Nævnet var i øvrigt enig med kommunen i, at reglen i bistandslovens § 38, stk. 5, om mulighed for fradragsfri indtægter max. 6.000,- kr og begrænset til i alt 6 sammenhængende måneder ikke kan opfattes som en generel regel, men en foranstaltning der skal aftales i det konkrete tilfælde.
Nævnet tilføjede, at nævnet havde bemærket, at reglen i § 38, stk. 5, havde været benyttet siden den 1. november 1991 efter aftale mellem ansøger og kommunen.
Ansøger gjorde i klagen til Ankestyrelsen gældende, at der ikke i bistandslovens § 38, stk. 5, er hjemmel til at kræve en skriftlig eller mundtlig aftale om anvendelse af bestemmelsen. Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om anvendelse af reglen i bistandslovens § 38, stk. 5, om ret til fra dragsfri indtægter forudsætter en aftale herom med kommunen, eller der er tale om en generel regel.