Ankestyrelsens principafgørelse B-1-93

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

10-06-2009

Lov om en børnefamilieydelse - lov nr. 147 af 19. marts 1986 - § 2, stk. 1, nr. 4

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag - lov nr. 350 af 4. juni 1986 - § 5, stk. 1, nr. 4

Sikringsstyrelsens vejledning nr. 158 af 18. december 1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag -

D, der var under 18 år, blev varetægtsfængslet og fik på grund af sin alder ophold i en døgninstitution for børn og unge. Han var anbragt på institution i perioden 25. september til 3. december 1990.

Kommunen standsede udbetaling af børnetilskud til moderen, fordi kommunen vurderede, at D var forsørget af socialforvaltningen gennem anbringelse på en social institution.

Amtsankenævnet tiltrådte kommunens afslag på udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud, særligt børnetilskud samt børnefamilieydelse for oktober kvartal 1990. Nævnet begrundede afgørelsen med, at D havde ophold på en døgninstitution for børn og unge fra den 25. september 1990 efter aftale mellem kommunen og Kriminalforsorgen.

Moderen anførte i anken, at det i Sikringsstyrelsens vejledning nr. 158 af 18. december 1986 bl.a. er anført:" Under afsoning af fængselsstraf anses den unge forsørget af offentlige midler, medens dette ikke er tilfældet under anholdelse og varetægtsfængsling. " Desuden blev det gjort gældende, at det alene er kommunalbestyrelsen, der efter bistandsloven har kompetence til at anbringe børn på døgninstitution. Anbringelsen var ikke sket efter bistandsloven, da moderen ikke havde givet samtykke til anbringelsen, ligesom anbringelsen heller ikke var iværksat efter lovens afsnit VIII.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på, om der er hjemmel til at inddrage børnetilskud og børnefamilieydelse, når barnet har ophold på en døgninstitution for børn og unge som et varetægtssurrogat.

Ankestyrelsen fandt, at D's ophold på døgninstitution ikke havde fundet sted som følge en anbringelse uden for hjemmet i henhold til lov om social bistand. Afgørelsen var derimod truffet i henhold til retsplejelovens regler om varetægtsfængsling.

D var derfor ikke, som nævnt i § 2, stk 1, nr. 4, i lov om børne familieydelse og § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud m.v., anbragt uden for hjemmet i henhold til bistandsloven.

Ankestyrelsen fandt desuden, at D ikke i øvrigt kunne anses forforsørget af offentlige midler efter punkt 5 i daværende Sikrings styrelses vejledning af 18. december 1986. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at D var varetægtsfængslet.

Ankestyrelsen fandt derfor, at kommunen ikke havde været berettiget til at standse udbetalingen af børnefamilieydelse og børnetilskud for oktober kvartal 1990.

Ankestyrelsen ændrede derfor amtsankenævnets afgørelse.