Sagen vedrørte en 20-årig kvinde, der oprindelig påbegyndte grafisk uddannelse på EFG med efterfølgende praktik.
Kvinden led af nikkelallergi, og efter få måneders praktik var eksemet så alvorligt, at hun blev tilrådet at stoppe uddannelsen.
Hun rettede herefter henvendelse til kommunen med henblik på at søge revalideringsmæssig bistand til en uddannelse som pædagog. Hun havde søgt optagelse på seminarium, men var ikke blevet optaget. Kommunen anerkendte hende som revalidend. Kommunen fandt imidlertid, at hun i første omgang skulle arbejdsprøves i en daginstitution, før der blev lagt en endelig erhvervsplan.
Kommunen iværksatte herefter arbejdspraktik og kommunen ydede hende projektløn efter reglerne om ungdomsydelse i bistandslovens § 49 a ff. I forbindelse med anken til Ankenævnet ændrede kommunen sin afgørelsesåledes, at hun fik udmålt hjælp efter kontanthjælpsreglerne i bi standslovens § 37, stk. 2, 2. pkt. med den særlige ungetaktst for udeboende.
I anken gjorde kvinden gældende, at hun måtte være berettiget til støtte efter reglerne om løntilskud i bistandslovens § 43, stk. 8. Såfremt dette ikke var tilfældet, fandt hun, at hun måtte være be rettiget til støtte efter § 49 a.
Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der var tale om forrevalidering, og at forrevalidering ikke var omfattet af bistandslovens § 49 a.
Efter sagens indankning for Ankestyrelsen forelå det oplyst, at klager havde været i praktik i et halvt år. Derefter havde kommunen udarbejdet en erhvervsplan med højskoleophold, praktik, og uddannelse på seminarium. Fra erhvervsplanens iværksættelse havde kommunen udbetalt bruttorevalideringsydelse efter reglerne i bistandslovens § 43, stk. 2, 2. pkt.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, hvilket forsørgelsesgrundlag en person under 23 år var berettiget til under forrevalidering.
