Ankestyrelsens principafgørelse P-11-93

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 14 og § 15

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 1365-92

Ansøgeren var en 52-årig mand, der havde været beskæftiget ved administrativt arbejde indtil sygemelding i august 1989 efter nogleårs snigende symptomer med tiltagende trætheds- og uover kommelighedsfornemmelse. Ansøgeren havde desuden været udsat for et piskesmældstraume, men havde ikke varige følger herefter.

Af en foreliggende neurologisk erklæring fremgik det, at det ikke med sikkerhed kunne afgøres, om ansøgerens insufficienstilstand var organisk betinget eller skyldtes psykiske faktorer. Neurologen fandt det derfor påkrævet, at ansøgeren blev nærmere undersøgt med henblik på, om der forelå en organisk neurologisk lidelse eller eventuelt en psykisk betinget tilstand, som var tilgængelig for behandling.

Ifølge en efterfølgende neuropsykologisk undersøgelse var ansøgeren ikke generelt intellektuelt reduceret. Der var ingen forklaring på symptomerne, men billedet lignede ikke en begyndende Alzheimers sygdom.

Ansøgeren var endelig undersøgt af en speciallæge i medicinske og epidemiske sygdomme, som fandt at ansøgeren klart opfyldte kriterierne for kronisk træthedssyndrom, at han havde haft sygdommen i over tre år, og at prognosen var usikker.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke hos ansøgeren var påvist tegn på sygdom, som skulle afholde ham fra erhvervsarbejde.

Ankestyrelsen fandt, at erhvervsevnen ikke var varigt nedsat med mindst halvdelen, og at de hel-bredsmæssige og sociale forhold heller ikke talte for pension. Ansøgeren opfyldte derfor ikke be-tingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension efter reglerne i lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1-3.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det ikke var fastslået med tilstrækkelig sikkerhed, at ansøgeren led af kronisk træthedssyndrom, selvom hans symptomer var forenelige hermed.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøgeren efter efter de foreliggende lægelige oplysninger tidligere havde haft stressbetingede symptomer, og at andre sygdomme, herunder eventuelt psykiske kunne være årsag til hans symptomer. Ankestyrelsen skønnede herefter, at der fortsat var mulighed for behandling af ansøgerens sygdom.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 3057-92

Ansøgeren var en 29-årig mand, som i 1982 havde afbrudt HF-kursus på grund af sygdom med influ-enza og efterfølgende lettere virushjernebetændelse. Ansøgeren havde siden lidt af træthed, nedsat koncentration og muskelsmerter. Der var ikke påvist psykiske årsager til tilstanden, som ifølge er-klæring fra en speciallæge i medicinske og epidemiske sygdomme opfyldte kriterierne for kronisk træthedssyndrom. Det var oplyst, at ansøgeren havde arbejde med tegneopgaver, men at han højst kunne klare at arbejde 2 1/2 time daglig.

Revaliderings- og pensionsnævnet gav afslag på førtidspension. Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke var konstateret nogen varige invaliderende lidelser.

Ankestyrelsen fandt, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold. Ansøgeren opfyldte derfor betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgerens sygdom i form af kronisk træthedssyndrom havde været til stede i en længere årrække og ikke havde kunnet bedres ved behandling.

Ankestyrelsen besluttede samtidig, at sagen skulle tages op til fornyet vurdering efter 3 år.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 4977-92

Sagen drejede sig om en 58-årig tidligere selvstændig redaktør, som i 1989 blev sygemeldt på grund af influenza og efterfølgende indlagt på hospital på grund af lungebetændelse og leverbetændelse.

På grund af fortsatte symptomer i form af bl.a. træthed, nedsat koncentration og diffuse ledsmerter blev ansøgeren efterfølgende undersøgt såvel medicinsk som reumatologisk med henblik på mulige årsager til tilstanden. Ansøgeren blev herefter henvist til yderligere undersøgelser med henblik på kronisk træthedssyndrom. Af en udtalelse fra en speciallæge i medicinske og epidemiske sygdomme fremgik det, at ansøgeren opfyldte kriterierne for kronisk træthedssyndrom, at der ikke havde været nogen tegn på bedring af tilstanden, og at han op til flere gange ugentlig havde tilfælde med voldsom træthed, mathed, muskel- og ledgener, svimmelhed og øresusen.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få mellemste førtidspension. Nævnet hjemviste samtidig spørgsmålet om ansøgerens eventuelle ret til førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, til kommunen. Kommunen gav efterfølgende afslag på førtidspension.

Ankestyrelsen fandt, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold. Ansøgeren opfyldte derfor betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgerens sygdom i form af kronisk træthedssyndrom havde været til stede i en årrække og ikke kunnet bedres ved behandling. Sådan som tilstanden var beskrevet i de foreliggende lægelige oplysninger var funktionsevnen svingende, men efter Ankestyrelsens skøn nedsat i en sådan grad på grund af sygdommen, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen.

Ankestyrelsen besluttede samtidig, at sagen skulle tages op til fornyet vurdering efter 1 år.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 4 - j.nr. 5461-92

Ansøgeren var en 35-årig gift kvinde, som tidligere havde haft fuldtidsudearbejde som blomsterhandler, hospitalsmedhjælper og afløser på et posthus. Ansøgeren havde haft periodiske symptomer i form af træthed, muskel og ledsmerter efter en vaccination i 1985. I 1989 var der sket en forværring i an-søgerens tilstand, og hun blev på dette tidspunkt undersøgt med henblik på mulig Borrelia-infektion, som dog ikke blev påvist.

Ifølge en foreliggende erklæring fra en speciallæge i intern medicin og reumatologi opfyldte ansøgeren kriterierne for såvel kronisk træthedssyndrom som fibromyalgi. Ansøgerens funktionsniveau var svært nedsat, idet hun havde behov for hvile en stor del af døgnet og i perioder var konstant sengeliggende. Arbejdsprøvning i en blomsterforretning havde været forsøgt uden resultat.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ansøgeren berettiget til mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen fandt ikke, at erhvervsevnen var nedsat til det ubetydelige. Ansøgeren var derfor ikke berettiget til at få højeste førtidspension efter lovens § 14, stk. 1. Ansøgeren var fortsat berettiget til mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgerens sygdomme kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi med-førte en betydelig nedsættelse af hendes funktionsniveau, men ud fra de lægelige fund, der var gjort ved undersøgelse af hende, fandt Ankestyrelsen ikke, at der var forhold, der kunne støtte tilkendelse af højere pension.

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 5 - j.nr. 60238-93

Sagen drejede sig om en 24-årig ufaglært mand, der senest havde været i arbejdstilbud som gartner. Ansøgeren havde efter en infektion med mononucleose i 1988 haft symptomer med bl.a. andet massiv træthed. Ansøgeren havde desuden angstanfald og var henvist til behandling hos speciallæge i psykiatri, som fandt at han havde en grænsepsykotisk tilstand. Ansøgeren var herfra henvist til distriktspsykiatrien. Af en psykologisk undersøgelse fremgik det, at ansøgeren havde en skrøbeligt integreret personlighed, svarende til det pseudoneurotiske, og at tilstanden ikke kunne forklares som en krisereaktion på sygdom. I sagen forelå desuden erklæringer fra to speciallæger i medicinsygdomme, som konkluderede, at ansøgerenopfyldte kriterierne for kronisk træthedssyndrom. Ifølge den ene er klæring fandt speciallægen ikke symptomer på egentlige psykiatriske sygdomme.

Revaliderings- og pensionsnævnet tiltrådte kommunens afslag påførtidspension. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at behandlings og revalideringsmulighederne ikke kunne anses for udtømt.

Ankestyrelsen fandt, at erhvervsevnen ikke var varigt nedsat med mindst halvdelen. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at selvom ansøgerens symptomer svarede til symptomerne ved kronisk træthedssyndrom var det ikke medtilstrækkelig sikkerhed fastslået, at han led af kronisk trætheds syndrom.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at de foreliggende lægelige oplysninger om hans tilstand og forløbet af sygdommen tydede på, at han led af en psykisk lidelse, som eventuelt kunne bedres ved behandling.

Sagsfremstilling 6:

Sag nr. 6 - j.nr. 1276-93

Ansøgeren var en 51-årig gift kvinde, som tidligere havde haft fuldtidsarbejde i forretning, men som i forbindelse med omstrukturering overgik til deltidsarbejde og supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Fra januar 1990 blev ansøgeren sygemeldt på grund af hovedpine, svimmelhed, forhøjet blodtryk og efterhånden overvældende træthed. Ifølge en foreliggende erklæring fra en speciallæge i neuromedicin opfyldte ansøgeren kriterierne for kronisk træthedssyndrom. Hun var gennemundersøgt med henblik på andre årsager til symptomerne, men der var ikke tegn på anden organisk sygdom hos ansøgeren. Speciallægen fandt, at det støttede diagnosen, at ansøgeren tidligere havde været særdeles velfungerende. Der var dog ikke tvivl om, at der var en vis funktionel overbygning på symptomerne. Ansøgerens funktionsniveau var svært nedsat, idet hun var sengeliggende det meste af døgnet.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ansøgeren berettiget til forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1, bedømt i supplerende selverhverv.

Ankestyrelsen fandt, at erhvervsevnen var nedsat med omkring 2/3. Ansøgeren var derfor berettiget til mellemste førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 2, nr. 1. Ankestyrelsen fandt at erhvervsevnen skulle bedømmes i forhold til fuldt selverhverv.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerens sygdom i form af kronisk træthedssyndrom havde været til stede i en årrække uden bedring, at arbejdsprøvning havde måttet opgives, og at funktionsevnen var betydeligt nedsat.