Resume:
Der kunne ydes hjælp til betaling af indboforsikring under afsoning af straf, da der var tale om en udgift, som måtte anses for at have betydning for ansøgers tilværelse efter løsladelsen.
Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen betalte ansøgers boligudgifter under afsoningen.
Der er kommet nye regler på området
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 37, stk. 6
Ansøger, som var idømt 1 år og 6 måneders fængsel, søgte kommunen,som betalte hans boligudgifter frem til tidspunktet for hans prøve løsladelse, om hjælp til betaling af indboforsikring.
Kommunen afslog at yde hjælp, da indboforsikringen ikke skønnedes at være en udgift, der havde betydning for hans tilværelse efter løsladelsen.
Kommunen fandt endvidere, at afgørelsen lå inden for lovens rammer og hvilede på et skøn over sagens omstændigheder.
Kriminalforsorgen anførte i klagen for ansøgeren, at en indboforsikring måtte henregnes til kategorien "andre rimelige faste ud gifter", jf. ovennævnte bekendtgørelse § 7.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse, idet nævnte ikke fandt grundlag for at pålægge kommunen at yde hjælp til betaling af indboforsikring efter bekendtgørelsens § 7.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om en indboforsikring er en rimelig fast udgift, som har betydning for den indsattes tilværelse efter løsladelsen.
Ankestyrelsen fandt, at hjælp til betaling af indboforsikring under afsoning af fængselsstraf var omfattet af § 7 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 24. juni 1987 om kontanthjælp til særlige persongrupper.
Ankestyrelsen lagde herved til grund, at der var tale om en udgift, som måtte anses for at have betydning for den indsattes tilværelse efter løsladelsen.
Ankestyrelsen ændrede således det sociale ankenævns afgørelse.
Dato for underskrift
15.12.1993
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 37 § 7
Journalnummer
20361-92