Ankestyrelsens principafgørelse D-14-93

1993

Resume:

En selvstændig erhvervsdrivende skulle ikke tilbagebetale et dagpengebeløb til kommunen, som han uberettiget havde modtaget, fordi han fik udbetalt en løbende rente fra et forsikringsselskab. Der blev lagt vægt på, at den pågældende ikke var blevet orienteret om, at renten ville medføre en nedsættelse i dagpengeudbetalingen, da han oplyste til kommunen, at han løbende fik udbetalt denne rente. Han havde således ikke mod bedre vidende modtaget det fulde dagpengebeløb.

Dagpengeudvalget har efterfølgende vedtaget at lægge Ankestyrelsens

Der er kommet nye regler på området

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 37, stk. 2 og § 50, stk. 2

Sagsfremstilling: En selvstændig erhvervsdrivende murermester blev sygemeldt i marts 1989. Med virkning fra 1. juli 1989 fik han i anledning af sygefraværet udbetalt en løbende rente fra et forsikringsselskab.

Kommunens dagpengeafdeling blev først den 14. august 1991 opmærksom på udbetalingen af denne rente, idet afdelingen denne dato tog kontakt med kommunens bistandsafdeling med henblik på iværksættelse af revalidering.

Kommunens dagpengeafdeling præsenterede ham for et tilbagebetalingskrav under hensyn til, at han havde modtaget det ureducerede dagpengebeløb mod bedre vidende. Kommunen havde henvist til, at han på den i april 1989 udfyldte dagpengeblanket (dp 200c) havde krydset af i rubrikken "nej" til spørgsmålet om, hvorvidt han havde andre indtægter under sygefraværet. Kommunen havde lagt vægt på, at det af samme blanket fremgik, at han havde pligt til at underrette kommunen om fremtidige ændringer i indtægtsforhold. Yderligere havde kommunen lagt vægt på, at det fremgik af bagsiden af den dagpengecheck, som han modtog hver måned, at han "straks havde pligt til at oplyse socialforvaltningen om eventuelle andre ydelser . . . "

Den selvstændige erhvervsdrivende havde hertil anført, at han havde givet oplysning om udbetalingen af renten til bistandsafdelingen, men ikke af sagsbehandleren dér havde fået noget at vide om rentens indflydelse på beregningen af dagpenge.

Ankenævnet havde i sin afgørelse taget stilling til, at han må anses for at have opfyldt sin oplysningspligt. Ankestyrelsen havde til brug for sagens behandling anmodet Dagpengeudvalget, der siden 2. april 1990 har haft kompetencen på dagpengeområdet, om en udtalelse.

Det var Dagpengeudvalgets opfattelse, at det ureducerede dagpengeløb i den aktuelle sag ikke kunne antages at være modtaget mod bedre vidende, hvis modtageren ikke havde fået orientering om rentens betydning for dagpengebeløbet, da han til kommunens bistandsafdeling oplyste om renteudbetalingen.

Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at modtageren løbende måtte anses for at være blevet orienteret om, at anden indtægt under sygefraværet kunne få betydning for dagpengeudbetalingen.

Sagen blev anket af den selvstændige erhvervsdrivende, der anførte, at han havde oplyst om renteudbetalingen til kommunen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt modtageren med den givne orientering kunne antages at have modtaget dagpenge mod bedre vidende.

Ankestyrelsen fandt ikke, at den selvstændige erhvervsdrivende havde modtaget den ureducerede dagpengeydelse mod bedre vidende, jf. dagældende dagpengelovs § 50, stk. 2.

Han skulle således ikke tilbagebetale det dagpengebeløb, som kommunen havde afkrævet ham.

Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse vægt på, at han ikke, da han oplyste til kommunen, at han fik udbetalt den omhandlede rente, blevorienteret om, at dette ville medføre en nedsættelse i dagpengeud betalingen.

Ankestyrelsen ændrede således Ankenævnets afgørelse.

Dato for underskrift

15.09.1993

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 37 § 50

Journalnummer

20052-93