Ankestyrelsens principafgørelse O-15-93

1993

Resume:

Udgifter til hjemmehjælp under en persons ferie- og rekreationsophold i sommerhus, som var beliggende i en anden kommune end bopælskommunen, kunne ikke refunderes uanset at bopælskommunen havde ydet råd og vejledning inden opholdet.

Der er kommet nye regler på området

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 11, stk. 1, nr. 1

En kvinde tog ferie- og rekreationsophold i eget sommerhus i B kommune i perioden den 1. juli 1991 og 3 måneder frem.

Den 20. juni 1992 rettede Hjemmeplejen i A kommune henvendelse til B kommune med henblik på etablering af hjemmehjælp under opholdet i sommerhuset og afgivelse af de nødvendige oplysninger, for at få etableret denne hjælp.

Ankenævnet tiltrådte A kommunes afslag på at betale udgifter til hjemmehjælp under den pågældendes ferieophold i B kommune, idet der ikke er hjemmel for at gøre et sådant krav gældende.

Nævnet gik ud fra, at A kommune overfor B kommune havde præciseret, at henvendelsen skete på klientens vegne.

B kommune gjorde gældende, at A kommune var betalingspligtig under henvisning til bistandslovens § 11, nr. 1, idet den pågældende havde taget ophold i sit sommerhus efter medvirken fra A kommune, og at hjemmeplejen i B kommune havde fulgt de instrukser, som A kommunes hjemmepleje gav forud for klientens ophold i sommerhuset.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af, om A kommune er betalingspligtig.

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at ændre Ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden efter eget ønske tog ophold i sit sommerhus i B kommune. Ankestyrelsen bemærkede, at A kommunes henvendelse til B kommune med henblik på etablering af hjemmehjælp m.v. under kvindens ophold i sommerhuset ikke sås at række ud over pligten til rådgivning og vejledning efter bistandslovens § 28.

Dato for underskrift

15.02.1993

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 11

Journalnummer

20288-92