Ankestyrelsens principafgørelse U-2-93

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade - lov nr. 390 af 20. maj 1992 - § 40, stk. 1

En 8-årig pige fik den 18. november 1991 tilkendt forsørgertabserstatning som en løbende ydelse i henhold til arbejdsskadeforsikringslovens § 37 (tidligere § 32). Ydelsen blev tilkendt med virkning fra den 16. marts 1991 og skulle derfor udbetales med et tilgodehavende beløb på 15.430 kr.

Den 12. december 1991 anmodede kommunen Arbejdsskadestyrelsen om refusion for en udgift på 74.494,23 kr ved anbringelse af pigen uden for hjemmet i perioden 18. marts 1991 til 30. september 1991 efter bistandslovens § 33, stk. 1, nr. 3.

Arbejdsskadestyrelsen gav kommunen afslag på refusion efter arbejdsskadeforsikringslovens § 40, stk. 1 (tidligere § 36) for kommunens udgifter i anledning af pigens anbringelse udenfor hjemmet.

Arbejdsskadestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at arbejdsskadeforsikringsloven alene giver hjemmel for tilbagesøgning ved refusion for trangsbestemte ydelser, d.v.s. ydelser med akut forsørgelsesmæssig sigte efter bistandslovens afsnit III.

Arbejdsskadestyrelsen fandt ikke, at familiepleje var at sidestille med forsørgelse eller udtryk for et akut forsørgelsesbehov. Det var endvidere Arbejdsskadestyrelsens opfattelse, at kommunernes tilbagesøgning ved refusion efter arbejdsskadeforsikringslovens § 40, stk. 1 (tidligere § 36) af ydelser efter bistandsloven ikke kan have noget videre omfang end tilbagesøgning efter bistandslovens § 26, stk. 1.

Kommunen henviste i sin klage til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 861 af 11. december 1986 § 9, stk. 3, om betaling for ophold i døgninstitutioner for børn og unge.

Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på afklaring af, om arbejdsskadeforsikringslovens § 40, stk. 1 (tidligere § 36) skulle fortolkes således, at kommunens adgang til refusion efter bestemmelsen kan begrænses til alene at vedrøre ydelser, der kan kræves tilbagebetalt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4.

Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse med begrundelsen, at udgiften til offentlig forsørgelse i form af anbringelse af pigen i familiepleje ikke var udløst af den manglende udbetaling af forsørgertabserstatning efter arbejdsskadeforsikringslovens § 37 (tidligere § 32).

Såfremt kommunen ønskede at gøre sit krav gældende om dækning af udgifter i forbindelse med anbringelsen, måtte kommunen anvende reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i døgninstitutioner for børn og unge af 11. december 1986 § 9 direkte overfor forsørgeren/barnet.