En kvinde, som led af skizofreni, blev i juni 1967 fra A kommune indlagt på amtshospitalet i B kommune.
Hun havde fået førtidspension siden juni 1967.
Hun blev udskrevet til egen bolig i B kommune i januar 1968 med dagpatientstatus. I perioden indtil maj 1980 var hun indlagt 23 gange. Imellem indlæggelserne var hun dagpatient.
I perioden 1981 til 1989 havde hun været indlagt 5 gange. Imellem disse indlæggelser havde hun ikke status af dagpatient, men blev fulgt af amtshospitalets distriktpsykiatriske hjemmesygeplejerske.
Den 1. februar 1991 flyttede hun i ældrebolig ved et plejehjem, og kom under døgnplejen. Hun modtog hjemmehjælp i 8 1/2 time pr. uge, og hjemmesygeplejersken kom morgen og aften.
Nævnet har fandt ikke grundlag for at pålægge A kommune at give refusionstilsagn til B kommune.
Nævnet fandt, at kvinden ikke havde været anbragt i institution eller pleje i B kommune efter januar 1968. Betalingsforpligtelsen kunne derfor ikke føres tilbage til A kommune.
B kommune havde i klagen bl.a. anført, at det må have betydning, at klienten havde været underkastet særforsorg og efter dennes udlægning fortsat konstant havde haft tilknytning til det amtslige regie, der tog over efter udlægningen.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, hvilken betydning det har for refusionsspørgsmålet, at en person, der modtager førtidspension, udskrives som dagpatient og modtager støtte efter bistandsloven til bl.a. hjemmehjælp.