En 34-årig kvinde, der var under uddannelse til socialrådgiver modtog støtte hertil efter den tidligere bestemmelse i bistandslovens § 42, og overgik pr. 1. oktober 1990 til bruttorevalideringsydelse efter lovens § 43. Uddannelsen forventedes afsluttet i januar 1993.
I perioden fra 22. august 1988 til 30. september 1990 modtog hun efter bistandslovens § 42, jf. § 25, nr. 2 tilbagebetalingspligtig terminshjælp med i alt 65.703 kr.
I august 1991 besluttede kommunen, at pågældende fra 1. september 1991 skulle påbegynde tilbagebetaling af terminshjælpen.
Ankenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens af gørelse og henviste til bistandslovens § 25, nr. 2, jf. § 37, stk. 1.
Nævnet meddelte under sagens behandling i Ankestyrelsen, at man ved afgørelsen havde lagt til grund, at tilbagebetaling af hjælp ydet til dækning af terminsudgifter, sker efter de almindelige regler i bistandslovens § 25, nr. 2 og § 27, og ikke efter reglerne i (tidligere) § 42, og at krav efter § 25, nr. 2 forfalder, når udbetaling af behovsbestemt bistandshjælp (§ 37-hjælp og tidligere § 42-hjælp) ophører, såfremt betingelserne i § 27, stk. 1 om gennemførelse af tilbagebetalingskravet er opfyldt.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der kan kræves tilbagebetaling af hjælp ydet i henhold til bistandslovens § 42, når pågældende fortsat var under uddannelse med hjælp efter bistandslovens § 43.