Ansøgers søn var på grund af adfærdsvanskeligheder blevet overflyttet til en anden skole i august måned 1991. I marts måned 1992 meddelte skolen, at drengen på grund af tilsvarende adfærdsmæssige problemer ikke kunne forblive på denne skole. Fra den 13. marts 1992 havde han ikke været i skole, men haft permanent ophold i et støttecenter, som var tilknyttet skolen.
Såvel ansøger som skolen rettede herefter henvendelse til kommunen om alternativ placering af drengen.
Et par måneder senere blev det indstillet, at drengen blev placeret på en privat produktionsskole i henhold til bistandslovens dagældende § 33, jf. § 46.
Kommunen besluttede imidlertid at pege på placering på behandlings hjem.
I juni måned meddelte behandlingshjemmet, at det var usikkert, om der var plads efter sommerferien.
Kommunen begrundede sit afslag på hjælp til placering på produk tionsskolen med, at det af besparelsesgrunde var nødvendigt atprioritere udgifterne, hvilket kunne betyde, at de mest hensigts mæssige løsninger måtte vige for andre løsninger. Ankenævnet fandt, at ansøgers søn burde placeres i dagforanstaltning på produktionsskolen i 1 år, og pålagde derfor kommunen at afholde udgifterne til foranstaltningen i henhold til bistandslovens dagældende § 33, stk. 1, nr. 1, jf. § 46 b.
I sin klage til Ankestyrelsen henviste kommunen til, at etablerede offentlige ordninger måtte anvendes til at dække borgernes behov, således at alternative foranstaltninger alene anvendtes, når disse tilbud i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering ikke kunne opfylde det foreliggende behov.
Der henvistes desuden til, at det ved en afgørelse er relevant atfremdrage økonomiske hensyn, når der skal vælges mellem tilnærmel sesvis ens foranstaltninger under forudsætning af, at de forskellige tilbud var fuldt ud relevante og tilstrækkelige til at imødekomme de foreliggende behov.
Kommunen fandt ikke, at ankenævnet efter generel praksis havde kompetence til at pålægge kommunen at anvende en privat navngivet og for kommunen dyr skole-/behandlingsforanstaltning.
Uanset at den løsning, nævnet havde peget på, måtte findes at være den optimale løsning i det konkrete tilfælde, fandt kommunen, atnævnet havde tilsidesat det af kommunen politisk fastlagte service niveau, der også var begrundet i overordnede økonomiske hensyn overfor kommunens borgere generelt, og som henhørte under kommunens bistandsudøvelse.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om kommu nale skole-/hjælpeforanstaltninger skal udnyttes, før alternativ skoleplacering i privat regi kan komme på tale.
