Ankestyrelsens principafgørelse P-4-93

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 411 af 26. maj 1992 - § 14 og § 15

Note:

*) Note: Denne SM afløser SM P-12-89, som vil udgå ved førstkommende revision. Da den lægelige viden om fibromyalgi endnu er usikker vil Ankestyrelsen fortsat følge udviklingen på dette område og tage spørgsmålet op til ny vurdering, hvis der senere fremkommer ny viden om fibromyalgi, som kan have betydning for praksis på førtidspensionsområdet.

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 711-91

Ansøgeren var en 45-årig, gift kvinde, som havde haft fuldtidsbeskæftigelse på kontor. Ansøgerens tilstand var belyst ved flere erklæringer fra speciallæger i reumatologi. Det fremgik heraf, at hendes tilstand var forenelig med fibromyalgi, og at der ikke havde kunnet påvises andre årsager til tilstanden. Ifølge en psykiatrisk speciallægeerklæring var der ikke tale om nogen psykisk sygdom, som kunne forklare hendes symptomer.

Sygdommen havde været til stede siden 1985 og behandling havde ikke medført bedring i tilstanden. Funktionsevnen var svært nedsat med betydeligt nedsat muskelkraft i hele muskulaturen. Ansøgeren kunne færdes inde med besvær. Udendørs benyttede hun kørestol.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få tilkendt førtidspension. Ankestyrelsen tiltrådte i juni 1992 nævnets afgørelse.

Sagen blev efterfølgende genoptaget med henblik på fornyet vurdering af praksis i sager om tilkendelse af førtidspension til ansøgere med fibromyalgi.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgerens erhvervsevne var nedsat med omkring 2/3. Hun opfyldte derfor betingelserne for at få tilkendt mellemste førtidspension. Pensionen tilkendtes fra ansøgningen.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på det længerevarende sygdomsforløb, de forgæves behandlingsforsøg og den svært nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen besluttede samtidig, at kommunen skulle tage sagen op til fornyet vurdering efter 3 år.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 10 - j.nr. 5014-92

Ansøgeren var en 36-årig, gift kvinde, som indtil sygemelding havde været fuldtidsbekæftiget i et arbejde, som var fysisk krævende. Ansøgerens symptomer begyndte i 1989 med smerter i armene. Efter en influenza i 1990 fik ansøgeren mere udbredte muskel- og ledsymptomer og led desuden af træthed. Det fremgik af oplysninger fra to speciallæger i reumatologi, at ansøgeren led af fibromyalgi, og at medicinsk og fysiurgisk behandling ikke havde bedret tilstanden væsentligt. Det var dog samtidig oplyst, at der var mulighed for yderligere medicinsk behandling. Der var efter de foreliggende oplysninger ikke forsøgt tværgående behandling omfattende medicinsk, fysiurgisk og psykologisk behandling. Kommunen havde ikke fundet grundlag for at iværksætte revalideringsforanstaltninger på grund af ansøgerens aktuelle tilstand.

Revaliderings-og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få førtidspension.

Ansøgeren opfyldte ikke betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension, da erhvervsevnen ikke varigt var nedsat med mindst halvdelen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at sygdomsforløbet havde været relativt kortvarigt, og at behandlingsmulighederne ikke kunne anses for udtømte. Efter den foreliggende lægelige viden om sygdommen var der ikke tale om en sådan varig invaliditet, som efter lov om social pension § 15, stk. 1, er en betingelse for tilkendelse af førtidspension på helbredsmæssigt grundlag.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at det under hensyn til ovenanførte grunde og ansøgerens alder burde undersøges, om der i forbindelse med den fortsatte behandling var revalideringsmuligheder, eventuelt inden for et erhvervsområde, der ikke var fysisk belastende.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor revaliderings-og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 11 - j.nr. 60057-92

Sagen drejede sig om en 43-årig gift kvinde, som indtil sygemelding i 1989 havde været fuldtidsbeskæftiget som dagplejemoder. Ansøgeren havde tidligere søgt og fået afslag på førtidspension, tiltrådt af Ankestyrelsen i 1989. Arbejdsprøvning var herefter forsøgt, men havde ikke resulteret i genplacering på arbejdsmarkedet.

Af de foreliggende lægelige oplysninger fremgik det, at ansøgeren i en længere årrække havde haft uro, snurren og brændende fornemmelser i arme og ben, senere bredende sig til den øvrige muskulatur. Fra omkring slutningen af 1988 i tilslutning til en influenzalignende feberlidelse indtrådte en markant forværring i tilstanden.

Ifølge foreliggende erklæringer fra speciallæger i reumatologi havde ansøgeren fibromyalgi og var behandlet såvel medicinsk som fysiurgisk. Der forelå ikke oplysninger om, at der var forsøgt tværgående medicinsk, fysiurgisk og psykologisk behandling.

Revaliderings-og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få tilkendt førtidspension.

Ansøgeren opfyldte ikke betingelserne for at få førtidspension, daerhvervsevnen ikke var nedsat med mindst halvdelen på grund af hel bredsmæssige og sociale forhold.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at mulighederne for behandling af muskelsygdommen endnu ikke kunne anses for udtømt.

Sygdommen havde derfor ikke medført en sådan varig invaliditet, som efter lov om social pension § 15, stk. 1, er en betingelse for at tilkende helbredsbetinget førtidspension.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings-og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 4:

Sag nr. 12 - j.nr. 60077-92

Ansøgeren var en 39-årig, gift kvinde, som var uddannet optiker, men som på grund af helbredet i 1983 delvis og fra 1988 fuldt skiftede til det fysisk lettere arbejde som legestueleder.

Ansøgeren havde tidligere søgt pension, men fået afslag herpå tiltrådt af Ankestyrelsen i november 1990. Ansøgeren var herefter forsøgt arbejdsprøvet i lettere arbejde, men måtte efter kort tid ophøre hermed på grund af helbredet.

Af de foreliggende lægelige oplysninger bl. a. erklæring fra en speciallæge i reumatologi fremgik det, at ansøgeren siden 1977 havde haft symtomer fra bevægeapparatet, fra 1982 tiltagende led- og muskelsmerter. Der var efter oplysningerne tale om fibromyalgi, og omfattende behandlingsforsøg havde kun haft lettere forbigående virkning.

Kommunen fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få førtidspension. Revaliderings-og pensionsnævnet tiltrådte kommunens afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgerens erhvervsevne var nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold, men ikke med omkring 2/3. Ansøgeren opfyldte derfor betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1. Pensionen tilkendtes med virkning fra kommunens afgørelse om førtidspension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der efter oplysningerne om det langvarige sygdomsforløb, de forgæves behandlingsforsøg, det hidtidige erhvervsforløb og den seneste arbejdsprøvning var tale om en sådan varig invaliditet, at funktionsevnen i erhverv var væsentligt nedsat.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Ankestyrelsen besluttede samtidig, at sagen skulle tages op til fornyet vurdering efter 3 år.

Sagsfremstilling 5:

Sag nr. 2 - j.nr. 98-92

Ansøgeren var en 53-årig gift kvinde, som ikke havde været erhvervsmæssigt beskæftiget uden for hjemmet i en længere årrække.

Ansøgerens og ægtefællens forsørgelsesgrundlag bestod af ægtefællens efterløn på højeste sats.

Ansøgeren havde siden 1970'erne lidt af muskelsmerter. Ved undersøgelse hos speciallæge var der ikke fundet tegn på inflammatorisk gigtlidelse. Det væsentlige var myosesmerter og nogle ledsmerter, som efter speciallægens vurdering formentlig var udtryk for en lettere fibromyalgi. Ansøgerens funktionsevne var nedsat i forhold til tungere husligt arbejde. Revaliderings-og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få førtidspension.

Ansøgeren opfyldte ikke betingelserne for at få førtidspension.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgerens muskelsygdom ikke havde en sådan sværhedsgrad, at hendes evne til at udføre husligt arbejde var nedsat med mindst halvdelen.

Ankestyrelsen fandt heller ikke, at sociale og helbredsmæssige forhold talte for pension.

Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøgerens ægtefælles efterløn på højeste sats for tiden udelukkede tilkendelse af behovsbestemt førtidspension.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings-og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 6:

Sag nr. 3 - j.nr. 205-92

Sagen drejede sig om en 33-årig enlig kvinde, som havde været beskæftiget ved ufaglært arbejde. Siden 1985 havde ansøgeren haft tiltagende led- og muskelsmerter. Hun havde desuden en svag ryg, seneskedehindebetændelse og tennisalbue. Efter en operation for tennisalbue blev ansøgeren i 1988 sygemeldt. Hun blev senere tilmeldt revalidering, som anbefalede omskoling til kontorarbejde efter forudgående supplerende skolegang. Ansøgeren påbegyndte dette, men ophørte igen.

Ved undersøgelse hos speciallæge i reumatologi fandtes mistanke om mulig fibromyalgi. Speciallægen fandt det dog tvivlsomt, om erhvervsevnen reelt var nedsat med mindst halvdelen.

Revaliderings- og pensionnævnet fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få førtidspension.

Ansøgerens erhvervsevne skønnedes ikke varigt nedsat med mindst halvdelen. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der fortsat var mulighed for behandling af ansøgerens sygdomme. Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed var fastslået, om ansøgeren havde fibromyalgi.

Ud fra ansøgerens alder og helbredstilstand skønnedes der endvidere fortsat at være revalideringsmuligheder.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor revaliderings-og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 7:

Sag nr. 4 - j.nr. 508-92

Ansøgeren var en 52-årig, gift, ufaglært kvinde, som havde haft deltidsbeskæftigelse i forretning og ved rengøring, indtil hun blev sygemeldt i 1989. Ægtefællen havde arbejdsindtægter på ca. 190.000 kr årligt.

Ansøgeren havde haft mangeårige muskelsmerter, symptomer på irritabel tyktarm og nervøse symptomer. Ifølge oplysninger fra en speciallæge i psykiatri havde hun en neurotisk tilstand. Det fremgik af udtalelse fra speciallæge i reumatologi, at hendes tilstand ved undersøgelse i oktober 1992 ud fra forløbet af sygdommen og tilstedeværelse af tenderpoints opfyldte kriterierne for fibromyalgi. Det var desuden oplyst, at ansøgeren havde et stort forbrug af medicin.

Revaliderings-og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få førtidspension.

Ansøgeren opfyldte ikke betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension, da hendes erhvervsevne ikke skønnedes varigt nedsat med mindst halvdelen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der fortsat var mulighed for behandling af muskellidelsen og det store medicinforbrug. Desuden var revalideringsmulighederne ikke udtømte.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 8:

Sag nr. 5 - j.nr. 1450-92

Sagen drejede sig om en 57-årig, gift kvinde, som oprindelig var udlært damefrisør. Fra 1978 og indtil sygemelding i 1987 havde hun haft deltidsbeskæftigelse i væsentligt omfang ved rengøring. Ægtefællen var tilkendt højeste førtidspension og fik derudover tjenestemandspension. Ansøgeren havde tidligere søgt om førtidspension, men fået afslag herpå. Det tidligere afslag var tiltrådt af Ankestyrelsen i juli 1989.

Af de lægelige oplysninger fremgik det, at ansøgeren havde begyndende slidgigt i ryggen. Af en erklæring fra en speciallæge i reumatologi fremgik det, at ansøgeren siden 1984 havde haft generaliserede led-og muskelsmerter, og at hun opfyldte kriterierne for fibromyalgi. I forbindelse med den seneste ansøgning óm førtidspension havde revaliderings-og pensionsnævnet indhentet ny erklæring fra reumatologisk speciallæge. Af denne erklæring fremgik det, at ansøgeren udover slidgigt i ryggen og begyndende slidgigt i knæene havde fibromyalgi. Ansøgeren blev beskrevet som ældet og udslidt, og hendes erhvervsevne i det hidtidige rengøringsarbejde skønnedes af speciallægen nedsat med halvdelen.

Revaliderings-og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få tilkendt førtidspension.

Ansøgerens erhvervsevne ansås for nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold, men ikke med omkring 2/3.

Ansøgeren opfyldte derfor betingelserne for at få forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr.1. Pensionen tilkendtes med virkning fra den seneste ansøgning med udbetaling fra den 1. november 1990.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hendes lidelse havde været til stede i ca. 8 år uden bedring i tilstanden og havde medført en sådan indskrænkning i hendes funktionsniveau, at erhvervsevnen i forhold til hendes hiditidige beskæftigelse måtte anses for nedsat med mindst halvdelen.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der på grund af hendes alder ikke skønnedes at være mulighed for revalidering.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 9:

Sag nr. 6 - j.nr. 1453-92

Ansøgeren var en 56-årig, gift kvinde, som indtil sygemelding i august 1986 havde været fuldtidsbeskæftiget som tale-hørepædagog. Efter arbejdsophør søgte ansøgeren førtidspension, men fik afslag, tiltrådt af Ankestyrelsen i 1988. Ansøgeren var i behandling for forhøjet blodtryk og havde siden begyndelsen af 1980'erne haft muskel- og ledsmerter efterhånden i tiltagende grad. Hun havde desuden været i samtaleterapi på grund af depression. I forbindelse med den seneste ansøgning forelå erklæringer fra to speciallæger i reumatologi. Det fremgik heraf, at ansøgeren havdefibromyalgi, og at hendes funktionsniveau i forhold til er hvervsmæssig beskæftigelse var væsentlig nedsat.

Revaliderings-og pensionsnævnet tilkendte ansøgeren forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1. Ansøgeren indbragte afgørelsen for Ankestyrelsen med henblik på forhøjelse af den tilkendte pension og anmodede samtidig om genoptagelse af den tidligere pensionssag.

Ankestyrelsen fandt, at ansøgerens erhvervsevne var nedsat med omkring 2/3. Hun opfyldte derfor betingelserne for at få mellemste førtidspension. Pensionen tilkendtes med virkning fra den seneste ansøgning om førtidpension.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at det i forbindelse med den seneste ansøgning om førtidspension var konstateret, at hendes sygdom i form af fibromyalgi havde haft en sådan varighed uden bedring efter behandling, og havde medført en sådan indskrænkning i hendes funktionsevne, at der var tale om invaliditet af et sådant omfang, at erhvervsevnen varigt var nedsat med omkring 2/3. Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fandt ikke, at de oplysninger, som var fremkommet om ansøgerens tilstand i forbindelse med den seneste ansøgning om førtidspension kunne give grundlag for genoptagelse af den tidligere sag.

Sagsfremstilling 10:

Sag nr. 7 - j.nr. 2300-92

Ansøgeren var en 59-årig, gift, ufaglært kvinde, som havde været deltidsbeskæftiget ved rengøringsarbejde indtil sygemelding.

Ægtefællen havde på ansøgningstidspunktet arbejdsindtægt på ca. 15.600 kr pr. måned, men overgik efter arbejdsophør til forskud på mellemste førtidspension.

Det var oplyst, at ansøgeren siden begyndelsen af 1970'erne havde haft muskelsmerter og gennem årene var behandlet såvel medicinsk som fysiurgisk herfor. Af en erklæring fra en speciallæge i reumatologi fremgik det, at ansøgeren havde fibromyalgi i udtalt grad.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ansøgeren berettiget til forhøjet almindelig førtidspension på blandet helbredsmæssigt og socialt grundlag efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 2 med virkning fra ægtefællens overgang til forskud på mellemste førtidspension.

Ankestyrelsen fandt, at erhvervsevnen var nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige forhold. Ansøgeren opfyldte derfor betingelserne for at få tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1. Pensionen tilkendtes med virkning fra ansøgningen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lidelsen havde været til stede i en længere årrække og ikke havde kunnet bedres ved behandling. Sådan som funktionsevnen var beskrevet i de foreliggende lægelige papirer, måtte erhvervsevnen anses for nedsat med mindst halvdelen alene på grund af helbredsmæssige forhold.

Ankestyrelsen ændrede således revaliderings- og pensionsnævnets afgørelse.

Sagsfremstilling 11:

Sag nr. 8 - j.nr 2367-92

Ansøgeren var en 42-årig mand, der tidligere havde været selvstændig gulvpålægger. Fra 1987 havde han på grund af helbreddet først nedsat arbejdstiden til det halve, og senere var han endeligt ophørt med virksomheden. Ansøgeren fik i 1987 pludseligt voldsomme hovedsmerter. Efterhånden fik han desuden nedsat muskelkraft, muskelsmerter og led af træthed. Revaliderings- og pensionsnævnet tilkendte ham i juni 1991 forhøjet almindelig førtidspension efter lov om social pension § 14, stk. 3, nr. 1. I forbindelse med revaliderings og pensionsnævnets første afgørelse forelå erklæringer fra speciallæger i neurologi, reumatologi og intern medicin. Det fremgik heraf, at det trods omfattende undersøgelser ikke havde været muligt at stille nogen sikker diagnose. Der var således heller ikke fundet sikre holdepunkter for fibromyalgi, og det var anført, at der i givet fald var tale om et lettere tilfælde med en muligt reduceret legemlig præstationsevne. Ansøgerens intellektuelle kapacitet blev beskrevet som god.

Ved revaliderings- og pensionsnævnets genoptagelse af sagen til fornyet vurdering forelå erklæring fra en speciallæge i reumatologi.

Af erklæringen fremgik det, at der kunne være tale om en mulig fibromyalgi. Der var imidlertid tale om et ikke entydigt afgrænseligt sygdomsbillede, der kunne afspejle muligt behandlelige sygdomme. Speciallægen foreslog derfor yderligere observation og undersøgelse.

Revaliderings- og pensionsnævnet fastholdt den tidligere afgørelse, hvorved ansøgeren havde fået tilkendt forhøjet almindelig førtidspension efter lovens § 14, stk. 3, nr. 1. Nævnet besluttede samtidig, at sagen skulle tages op til fornyet vurdering efter 3 år.

Ansøgeren opfyldte ikke betingelserne for at få mellemste førtidspension, da erhvervsevnen ikke var nedsat med omkring 2/3 på grund af fysisk eller psykisk invaliditet.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at karakteren af ansøgerens sygdom og mulighederne for behandling ikke var tilstrækkeligt afklarede til, at det kunne konstateres, at der var tale om en varig invaliditet, hvilket efter lov om social pension § 15, stk. 1, er en betingelse for at tilkende helbredsbetinget førtidspension.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at sygdomsforløbet havde været relativt kortvarigt, og at revalidering ikke havde været forsøgt.

Betingelserne for at tilkende førtidspension havde således ikke været opfyldt.

Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke grundlag for at inddrage pensionen, da der ikke var sket væsentlige ændringer i ansøgerens tilstand siden nævnets tilkendelse af pension i juni 1991.

Ankestyrelsen henstillede imidlertid til kommunen, at mulighederne for behandling og revalidering blev undersøgt forud for den besluttede genoptagelse af sagen.

Sagsfremstilling 12:

Sag nr. 9 - j.nr. 2791-92

Ansøgeren var en 51-årig, gift kvinde, som havde haft deltidsbeskæftigelse på kontor. Ansøgeren havde tidligere søgt og fået afslag på førtidspension tiltrådt af Ankestyrelsen i december 1989. Ansøgeren havde i en årrække haft symptomer fra bevægeapparatet, fra omkring 1985 i tiltagende grad. Ifølge erklæring fra en speciallæge i reumatologi havde ansøgeren fibromyalgi og hypermobilitet. Muskelstyrken var nedsat, men i betragtning af hendes relativt unge alder anbefalede speciallægen, at revalidering blev forsøgt. Af en neurologisk speciallægeerklæring fremgik det, at der ikke var påvist tegn på specifik muskel- eller nervesygdom. Tilstanden var ifølge speciallægens vurdering for en væsentlig del betinget af nervøs forstærkning af symtomerne. Psykiatrisk speciallæge vurderede, at der var tale om en tydelig fysisk og psykisk energisvækkelse.

Revaliderings- og pensionsnævnet fandt ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for at få førtidspension.

Ansøgeren opfyldte ikke betingelserne for at få førtidspension, da erhvervsevnen ikke var nedsat med mindst halvdelen på grund af helbredsmæssige og sociale forhold.

Ankestyrelsen fandt herved, at der fortsat var mulighed for behandling af sygdommen, og at revalidering ikke havde været forsøgt.

Ankestyrelsen tiltrådte således revaliderings-og pensionsnævnets afgørelse.