Ankestyrelsens principafgørelse O-104-93

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 26, stk. 1, nr. 1

Ansøger havde senest været i beskæftigelse som langtidsledig fra den 1. april 1991 til den 31. oktober 1991 efterfulgt af et vikariat frem til den 31. januar 1992.

Hun modtog herefter arbejdsløshedsdagpenge til den 20. marts 1992.

Ved en skatteregisterundersøgelse konstaterede arbejdsløshedskassen, at ansøger havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge fra 1. juni 1989 til 31. juli 1990 samtidig med at hun havde haft deltidsarbejde på en kro med et betydeligt timetal.

På denne baggrund blev udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge standset med øjeblikkelig virkning, og arbejdsløshedskassen traf senere afgørelse om, at ansøger skulle tilbagebetale 136.015 kr og slettes som medlem for svig overfor arbejdsløshedskassen.

Ansøger søgte kommunen om kontanthjælp og fik bevilget overlevel seshjælp med 40 kr pr. dag indtil, der forelå en afgørelse fraarbejdsløshedskassen. Kontanthjælpen blev gjort tilbagebeta lingspligtig efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Den 14. april 1992 bevilgede kommunen almindelig grundydelse. Tilbagebetalingspligten blev opretholdt på grund af uforsvarlig økonomi og en selvforskyldt situation.

Ankenævnet fandt, at ansøger var berettiget til udbetaling af kon tanthjælp.

Nævnet ophævede desuden kommunens beslutning om at yde hjælp med tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, da den omstændighed, at ansøgers arbejdsløshedskasse havde fundet, at hun havde handlet svigagtigt overfor arbejdsløshedskassen, og herefter indstillet udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge, ikke kunne anses for at være en disposition, der kunne betragtes som uforsvarlig økonomi. Nævnet henviste til, at der ikke var pligt til at være medlem af en arbejdsløshedskasse samt til at en overtrædelse af arbejdsløshedskassens vedtægter ikke kunne betegnes som uforsvarlig økonomi i bistandslovens forstand. Kun i den situation, hvor der er tale om at en person selv frasiger sig sit forsørgelsesgrundlag i form af arbejdsløshedsdagpenge, kunne det fastslås, at der var tale om en uforsvarlig økonomisk situation.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at ansøger havde udvist uforsvarlig økonomi og havde bragt sig i en selvforskyldt situation, da hun adskillige gange havde undladt at påføre antallet af arbejdstimer på arbejdsløshedskassens kontrolkort, således at hendes eksistensgrundlag bortfald.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om fra sigelse af forsørgelsesgrundlaget ved svig overfor arbejdsløshedskassen kan sidestilles med uforsvarlig økonomi i bistandslovens forstand.

Ankestyrelsen fandt, at det forhold, at ansøger havde modtaget arbejdsløshedsdagpenge uden samtidig at oplyse om, at hun havde arbejde, således at hun var blevet slettet som medlem af arbejdsløshedskassen og dermed havde mistet sit forsørgelsesgrundlag, måtte betragtes som uforsvarlig økonomi.

Den kontanthjælp ansøger havde modtaget fra den 2. april 1992 skulle derfor tilbagebetales efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr 1.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.