Ankestyrelsens principafgørelse O-45-93

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 15, stk. 5 og § 43, stk. 2

Socialministeriets vejledning nr. 155 af 6. august 1990 om hjælp efter bistandslovens kapitel 10 (§§ 43-45) -

Sagen drejede sig om en 35-årig gift mand med 3 børn. Ægtefællen havde arbejde i bopælskommunen. Ansøgeren havde på grund af en ryglidelse måttet opgive sit hidtidige arbejde og havde fået bevilgetbruttorevalideringsydelse til uddannelse i datalogi og hjælp til be fordring med offentlige befordringsmidler til uddannelsesstedet.

Han søgte derefter om hjælp til kørsel i egen bil, EDB-udstyr og bilsæde.

Kommunen bevilgede hjælp til leje af et værelse på uddannelsesstedet og en ugentlig hjemrejse og afslog hjælp til EDB-udstyr og bilsæde under henvisning til, at ansøgeren med bopæl på uddannelsesstedet sparede den lange rygbelastende transporttid og i lighed med andre studerende kunne bruge uddannelsesstedets EDB-udstyr.

Kommunen begrundede afgørelsen om værelsesleje med, at det ikke er usædvanligt, at den ene ægtefælle på grund af arbejde kun er hjemme i weekends, og at der var tale om en velfungerende familie uden specielle forhold, der indicerede nødvendigheden af særlige hensyn. Ansøgeren gjorde bl.a. gældende, at hans flytning ville medføre, at familien ville gå i opløsning.

Ankenævnet fandt ikke kommunens skøn åbenbart urimeligt og stad fæstede kommunens afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde til vurdering af prøvelsesrettens omfang efter bistandslovens § 15, stk. 5.

Efter de foreliggende oplysninger om ansøgerens personlige og familiemæssige forhold fandt Ankestyrelsen, at det var åbenbarturimeligt at henvise ansøgeren til at tage ophold på uddannelses stedet under hans forventede 3-årige uddannelse.

Ankestyrelsen kunne således ikke tiltræde det skøn, som lå til grund for kommunens og ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til ny behandling i kommunen med henblik på stillingtagen til, på hvilken måde og i hvilket omfang ansøgers udgifter til daglig transport mellem hjem og uddannelsessted kunne godtgøres.

Kommunen anmodedes samtidig om på baggrund af det foranstående at genvurdere ansøgerens ansøgning om økonomisk støtte til anskaffelse af bilsæde og EDB-udstyr.