Ankestyrelsen fandt, at kvinden havde været berettiget til bruttorevalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk. 2 under gennemførelse af den ulønnede erhvervspraktik.
Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at selvom hun var kvali ficeret til optagelse på seminariet i sommeren 1991, ville det ifølge det oplyste fra seminariet få afgørende betydning for hendes muligheder for optagelse på seminariet, at hun udover ophold på daghøjskole tog arbejde i en institution i en begrænset periode,hvorfor denne beskæftigelse fandtes at have haft et bestemt er hvervsmæssigt sigte, som indgik i den lagte erhvervsplan.
For så vidt angik spørgsmålet om varighedsbegrænsningen på 5 år i bistandslovens § 43, stk. 4, henviste Ankestyrelsen til SM 0-37-92, hvorefter varighedsbegrænsningen refererer til varigheden af den periode, hvor der sædvanligvis kan udbetales revalideringsydelse, og ikke til varigheden af erhvervsplanen, der efter en konkret vurdering kan strække sig ud over 5 år.
Vedrørende spørgsmålet om prøvelsesretten i henhold til bistands lovens § 15, stk. 5, fandt Ankestyrelsen ikke, at der var tale om en skønsmæssig afgørelse, men at sagen derimod rejste spørgsmål om den rigtige anvendelse af en lovbestemmelse, hvilket såvel nævnet som Ankestyrelsen har kompetence til at efterprøve.
Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.
Sagsfremstilling 2:
Sag nr. 2. - j.nr. 21543-92
En 39-årig gift kvinde med et barn fik på grund af seneskedehinde betændelse og discusdegeneration i nakken bevilget forrevalidering med fortsat udbetaling af sygedagpenge til opnåelse af 8. og 9. klasse fra januar til juni 1991. For perioden august 1991- juli 1992 fik hun bevilget bruttorevalideringsydelse til opnåelse af 10. klasse, idet planen var, at hun skulle starte på pædagoguddannelsen i september 1992. Hun blev imidlertid ikke optaget på seminariet i sommeren 1992.
Uddannelsesstedet opfordrede hende til at forbedre sine mulighederfor optagelse i 1993 ved f.eks. at melde sig til et daghøjskoleophold. Hun var herefter optaget på daghøjskole i perioden 24. august 18. december 1992.
Kommunen meddelte, at udbetalingen af bruttorevalideringsydelsen blev stoppet fra den 1. september 1992, idet revalideringen midlertidigt blev stoppet. I stedet ville der kunne udbetales kontanthjælp efter bistandslovens § 37.
Kommunen oplyste, at det var planen, at kvinden skulle i en fritidsordning i perioden januar- juni 1993 som praktikant med almindelig aflønning og med refusion, jf. § 43.
Uddannelsesstedet oplyste, at kvinden opfyldte det almindelige adgangsgrundlag til optagelse på seminariet, men at et højskoleophold og erhvervserfaring i en institution vil give hende bedre muligheder for optagelse.
Ankenævnet fandt, at afslag på optagelse på seminariet i august 1992 ikke kunne begrunde en afbrydelse af revalideringsforløbet. Nævnet fandt, at kommunen måtte undersøge, om det var realistisk, at kvinden kunne forbedre mulighederne for optagelse i august 1993, eller om det ville være hensigtsmæssigt, at der skete en mere radikal ændring af uddannelsesplanen.
Kommunen havde i anken anført, at der ingen ændringer var sket i forhold til kvindens forhold eller i forhold til den tidligere lagte uddannelsesplan.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvad der kan gøres i en periode efter afslag på optagelse på uddannelsesinstitution, når ansøger allerede er kvalificeret til optagelse, herunder om der kan ydes bruttorevalideringsydelse ved eventuel forbedringsmæssige tiltag, således at ansøger kan blive optaget.
