Kommunen traf afgørelse om, at lønmodtageren ikke havde krav på udbetaling af dagpenge efter lønophør den 31. august 1991, idet han ikke fandtes fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, jf. dagpengelovens § 5, stk. 1.
Lønmodtageren blev sygemeldt den 20. februar 1991 på grund af en ryglidelse og modtog løn under sygdom til og med den 31. august 1991, hvorefter han overgik til pension fra arbejdsgiveren (offentlig) på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed.
En ansøgning i 1991 om førtidspension blev efter indhentede lægelige oplysninger fra egen læge og speciallæge i ortopædisk kirurgi indstillet til afslag af kommunen. På samme grundlag samt yderligere oplysninger fra egen læge blev det endvidere bestemt, at der ikke skulle iværksættes revalideringsmæssige foranstaltninger, ligesom der heller ikke skulle udbetales dagpenge til ham, da han ikke kunne anses som fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Kommunen lagde ved afgørelsen bl.a. vægt på, at lønmodtageren efter oplysninger i erklæringen fra speciallægen skulle kunne klare ikke rygbelastende arbejde.
Sagen har været forelagt Dagpengeudvalgets lægekonsulent, der har udtalt, at lønmodtageren pr. 2. september (mandag) 1991 ikke var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Efter Dagpengeudvalgets beslutning blev afgørelsen i sagen truffet af opmanden.