En 40-årig kvinde med lumbalt facetsyndrom og hypermobile led fik af kommunen afslag på hjælp til støttekorset.
Som begrundelse henviste kommunen til, at der intet lovgrundlag var for ydelse af hjælpemidlet, at diagnoserne i speciallægeerklæringen ikke opfyldte betingelserne for bevilling af støttekorset efter bistandslovens § 58, og at ansøgerens lidelse ikke var nævnt i Socialstyrelsens vejledning i oversigten over situationer, hvor der kan ydes støtte til korset.
Ankenævnet ændrede kommunens afgørelse til bevilling af støttekorset.
Nævnet begrundede sin afgørelse med, at ansøgerens lidelse var af en sådan varighed og sværhedsgrad, at ansøgeren var omfattet af personkredsen i bistandslovens § 58 og at et støttekorset i væsentlig grad ville afhjælpe ansøgerens lidelse, jf. bistandslovens § 58, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på speciallægens oplysninger om ansøgerens tilstand og bemærkede til kommunen, at det ikke var en tilstrækkelig begrundelse for afslag efter bistandslovens § 58, at en diagnose ikke er blandt de i socialstyrelsens vejledning nævnte indikationer for, hvornår der kan ydes et støttekorset, når der foreligger dokumentation for lidelsens sværhedsgrad. I klagen har kommunen bl.a. anført, at det var kommunens vurdering, at hypermobile led ved hjælp af støttekorset ikke får den væsentlige afhjælpning, der er omtalt i bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Sagen blev behandlet på principielt møde til belysning af rækkevidden af Socialstyrelsens vejledning.
