En far, hvis datter led af svær psoriasis, søgte om hjælp i forbin delse med hendes 4 ugers klimarejse til Israel.
Kommunen bevilgede hjælp til betaling af forældreandelen (egenbeta ling) med 1500 kr og 300 kr til transport (tilslutningsbillet til Kastrup). Kommunen bevilgede hjælpen efter bistandslovens § 48.
I forbindelse med revurdering af sagen blev hjælpen omkonteret fra hjælp efter bistandslovens § 48 til hjælp efter lovens § 46a, idet der fandtes at være tale om udgifter i forbindelse med behandling og ikke merudgifter ved forsørgelsen.
Kommunen afslog derimod at yde hjælp til betaling af lommepenge 1500 kr, beløb til gaver 300 kr, walkman, solbriller, vækkeur med den begrundelse, at der ikke skønnedes at være tale om merudgifter ved forsørgelsen, men udgifter til almindelige ting man normalt har udgifter til i hverdagen ved forsørgelsen af et barn.
Ankenævnet fandt ikke, at udgifterne til lommepenge, beløb til gaver, køb af walkman, vækkeur og solbriller i forbindelse med klimarejsen til Israel kunne henføres til de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen efter bistandslovens § 48, da rejsen til Israel blev foretaget i behandlingsøjemed. Allerede med henvisning til, at faderen ikke havde ønsket at frem komme med oplysninger om sine økonomiske forhold, hvilket var enforudsætning for at kunne vurdere sagen i henhold til såvel bi standslovens § 46/46a som § 17 i lov om social pension, tiltrådte ankenævnet kommunens afslag på ansøgning om økonomisk hjælp til lommepenge m.v.
Faderen henviste i klagen bl.a. til, at merudgifterne i forbindelse med klimarejsen måtte høre under bistandslovens § 48 og ikke under § 46a.
Faderen henviste samtidig til to afgørelser fra x og y-ankenævn, hvorefter tilsvarende udgifter blev bevilget efter bistandslovens § 48.
X-ankenævn havde pålagt kommunen at yde hjælp til bl.a. forældreandelen som en nødvendig merudgift efter bistandslovens § 48, men stadfæstede kommunens afgørelse vedrørende afslag på betaling af lommepenge under opholdet.
Y-ankenævn havde ligeledes pålagt kommunen at yde hjælp til betaling af forældreandelen efter bistandslovens § 48, samt at yde hjælp til lommepenge,der skønsmæssigt blev ansat under hensyn til oplysninger om, hvilke ekstraudgifter, der havde været under turen til drikke og mad, til forskellige anskaffelser i forbindelse med turen samt under hensyn til besparelserne til kostudgifter som følge af fravær fra hjemmet.
Socialministeriet oplyste, at selve rejsen og opholdet blev betalt af hospitalsvæsenet. Det samme gjaldt behandlingen. Egenbetalingen (forældreandelen) i forbindelse med rejsen vedrørte yderligere udgifter af underholdningsmæssig/social karakter, f.eks. ydelser til pædagoger og udflugter.
Socialministeriet udtalte vejledende, at sådanne udgifter, som ikke har sammenhæng med selve behandlingen, måtte anses for merudgifter ved forsørgelsen, jf. bistandslovens § 48.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om lomme penge m.v. skal vurderes efter bistandslovens § 48 eller §§ 46/46a.
