Ankestyrelsens principafgørelse O-3-93

1993
Afstandskriterier Forskelle i plejehjemsudgifter Optagelse i anden kommune Plejehjem Kommunal Aktivloven Historisk

Resume:

Ankestyrelsen har behandlet 3 sager om optagelse i plejehjem m.v. i en anden kommune. Ankestyrelsen lagde til grund, at reglerne i bekendtgørelse om optagelse i plejehjem m.v. i anden kommune udtømmende angav, hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at ældre og handicappede kan opnå ret til at flytte kommune efter bestemmelserne i bistandslovens § 83, stk. 2.

Ankestyrelsen fandt herefter, at der måtte lægges vægt på ansøgers ønsker om at bevare en tæt kontakt til nære pårørende med bopæl i den ønskede tilflytningskommune.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der kunne meddeles afslag begrundet i betragtninger om f.eks. økonomi eller geografiske afstande, som ikke er nævnt i bekendtgørelsen blandt de betingelser, der skal være opfyldt for ret til flytning.

Det var en forudsætning, at de ældre opfyldte betingelserne for optagelse i plejehjem m.v. både i fraflytnings- og tilflytnings kommunen.

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

29-05-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 83, stk. 2

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 20898-92:

Sagen vedrørte en 78-årig kvinde K, som havde midlertidigt ophold på en venteafdeling i sin bopælskommune A.

Hun søgte optagelse i plejehjemmet P i B kommune, hvor en søn og svigerdatter boede. På plejehjemmet P boede tillige svigerdatterens mor. K havde også en datter bosiddende i A kommune. B kommune meddelte afslag på ophold i plejehjemmet P under henvisning til, at der var tale om en begrænset afstand indenfor hovedstadsområdet, som ikke kunne hindre en naturlig kontakt.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og lagde vægt på, at der ikke forelå ganske særlige forhold, hvorefter kontakten til K's pårørende vanskeliggjordes på grund af afstanden mellem K og hendes pårørende.

Sagen blev behandlet på principielt møde sammen med de to følgende sager til afklaring af, hvad der skulle forstås ved ganske særlige forhold i bistandslovens § 83, stk. 2, herunder om der kunne ind lægges et afstandskriterium, og om der kunne lægges vægt på, at udgiften i tilflytningskommunen oversteg plejehjemsudgiften i fraflytningskommunen.

Ankestyrelsen fandt, at der måtte lægges afgørende vægt på K's ønske om en flytning til plejehjemmet P i B kommune for at bevare en tæt kontakt til K's søn og svigerdatter, som boede i denne kommune.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der kunne lægges vægt på afstanden mellem K's bopæl i A kommune og familiens bopæl i B kommune, eller på at udgiften til plejehjemsopholdet i B kommune oversteg udgiften i A kommune.

Ankestyrelsen fandt således, at K opfyldte betingelserne for ret til ophold på plejehjemmet P i B kommune på lige fod med kommunens egne borgere.

Ankestyrelsen ændrede herefter det sociale ankenævns afgørelse.

_____________________________________________________

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j.nr. 20897-92.

Sagen drejede sig om en 80-årig kvinde K i A kommune, som var senil dement. A kommune havde derfor tilbudt hende plejehjemsplads på et af kommunens plejehjem C i en afdeling for senil demente.

K's børn ønskede hende på et plejehjem i B kommune, hvor 2 sønner boede.

A kommune ville ikke kautionere til ophold i B kommune og begrundede afgørelsen med den korte afstand mellem A og B kommune (19 km).

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse med den begrundelse, at mulighederne for fortsat kontakt ikke var forringet afgørende ved K's plejehjemsoptagelse i A kommune.

Ankestyrelsen fandt, at der måtte lægges afgørende vægt på ønsket om at flytte til et plejehjem i B kommune for at bevare tæt kontakt til sønnerne, der boede i denne kommune. Ankestyrelsen fandt ikke, at der kunne lægges vægt på det synspunkt, at den fortsatte kontakt mellem K og hendes børn ikke ville blive forringet ved en plejehjemsanbringelse i A kommune på grund af den korte afstand mellem A og B kommune.

K opfyldte således betingelserne for ret til ophold på et plejehjem i B kommune på lige fod med kommunens egne borgere, og B kommune kunne kræve sin del af udgifterne hertil refunderet af A kommune, jfr. bistandslovens § 11, stk. 1, nr. 3.

Ankestyrelsen ændrede herefter det sociale ankenævns afgørelse.

____________________________________________________

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 20941-92.

Sagen drejer sig om en 75-årig kvinde K. Hun var senil dement og en søn var udpeget som tilsynsværge. Hun havde i flere år haft ophold på et amtskommunalt plejehjem beliggende i B kommune, men kunne nu anbringes på et almindeligt plejehjem.

Hjemkommunen A tilbød hende ophold på et plejehjem i A kommune. Hun ønskede ophold i B kommune, hvor sønnen boede. B kommune afslog med den begrundelse, at hun havde fået tilbudt plejehjemsplads i A kommune, der var nabokommune til B, og dette skulle ikke stille de store hindringer i vejen for at familien kunne ses.

Nævnet tiltrådte B kommunes afslag på at stille en plejehjemsplads til rådighed for K med samme begrundelse som kommunen.

Ankestyrelsen fandt, at der måtte lægges afgørende vægt på ønsket om flytning til et plejehjem i B kommune for at bevare en tæt kontakt til sønnen, som boede i denne kommune.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der kunne lægges vægt på B kommunes synspunkt om, at en plejehjemsanbringelse i nabokommunen A ikke skulle stille de store hindringer i vejen for at familien kunne ses. K opfyldte således betingelserne for ret til ophold på et plejehjem i B kommune på lige fod med kommunens egne borgere.

Ankestyrelsen ændrede herefter det sociale ankenævns afgørelse.

Dato for underskrift

15.01.1993

Offentliggørelsesdato

12.07.2013

Paragraf

§ 11 § 83

Journalnummer

20898-9220897-9220941-92