Ankestyrelsens principafgørelse D-7-93

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lov nr. 852 af 20. december 1989 - § 9, stk. 1

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 47, stk. 1

Kommunen traf afgørelse om, at dagpenge til lønmodtageren skulle beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet, jf. dagpengelovens § 9, stk. 1, 1. punktum.

Kommunen lagde ved afgørelsen vægt på, at arbejdstiden efter ansættelsesbrev var fastsat til 37 timer pr. uge.

Lønmodtageren blev ansat hos arbejdsgiveren den 4. februar 1992 i etsåkaldt åbent arbejdstilbud. Det fremgik af ansættelsesbrevet, at ar bejdstiden var fastsat til 37 timer pr. uge.

Arbejdsgiveren oplyste, at personer, der er ansat i åbne arbejds tilbud, ikke opsiges ved udeblivelse fra arbejde, men fortsætter ansættelsen, indtil de er blevet så stabile, at de kan placeres i beskæftigelse som langtidsledige hos kommunale eller private arbejdsgivere. Udeblivelse bliver registreret som frihed uden løn.

Efter arbejdsgiverens opfattelse beregnes denne gruppe medarbejdere på grundlag af det gennemsnitlige antal arbejdstimer i de sidste 4 uger. Sygdom, helligdage og feriedage betragtes ved beregning som "døde perioder".

Begrundelsen for at anvende denne beregningsmetode er at sikre, at lønmodtageren ikke tjener mere som sygemeldt end ved at være i arbejde.

Dagpenge blev i det foreliggende tilfælde beregnet på grundlag af ar bejdstiden i ugerne 23 - 26 samt 1 dag i uge 27. Arbejdstiden var opgjort til 20 timer på 20 arbejdsdage svarende til 1 time pr. dag.

Dagpenge skulle beregnes på grundlag af den timeindtægt, som pågældende ville have været berettiget til under fraværet, jf. dagpengelovens § 9, stk. 1, 1. punktum.

Dagpengeudvalget lagde ved afgørelsen vægt på, at lønmodtagerens arbejdstid ifølge ansættelsesaftalen var fastsat på forhånd til 37 timer pr. uge.

Dagpengeudvalget tiltrådte således kommunens afgørelse.