Resume:
I en sag om tilbagebetaling fandt Ankestyrelsen, at det i en konkret situation ikke kunne afvises, at 3/4 år kunne betragtes som "kortere tid".
Det måtte dog være en forudsætning, at der var sikkerhed for beløbets udbetaling, og at pågældende ansøgers forhold var afklarede.
I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at ansøgerens forhold ikke var tilstrækkeligt afklarede til, at den hjælp, han havde fået udbetalt, kunne kræves tilbagebetalt.
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 26, stk. 1, nr. 1
Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1460 af 12. december 2007 - § 93, stk. 1, nr. 7
Socialministeriets cirkulære nr. 140 af 15. august 1975 om bistandslovens almindelige bestemmelser - pkt. 36 3)
A, der boede i provinsen, modtog i perioden 1. oktober 1990 - 31. januar 1991 kontanthjælp på i alt 14.314 kr. efter bistandslovens § 37.
Ved udbetaling af hjælpen tog kommunen forbehold om tilbagebetaling, jf. bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3, idet A kunne hæve en børneopsparing på 30.000 kr. ved sit fyldte 21. år den 13. juli 1991.
I anken til nævnet oplyste A, at han var optaget på Ingeniørakademiet i København og skulle påbegynde uddannelsen den 22. januar 1991. Han fik derfor brug for børneopsparingen til dækning af udgifter ved flytning, etablering i bolig og påbegyndelse af studium.
Ankenævnet tiltrådte kommunens afgørelse under henvisning til, at A ville få frigivet børneopsparingen den 13. juli 1991, samt at han efter tilbagebetalingen af kontanthjælpen ville have ca. 16.000 kr. til uddannelsesformål.
Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af, om 3/4 år kan betragtes som en "kortere tid".
Ankestyrelsen fandt, at det i en konkret situation ikke kan afvises, at 3/4 år må betragtes som en kortere tid.
Det må dog være en forudsætning, at der er sikkerhed for, at der kommer et beløb til udbetaling, og at den pågældende ansøgers forhold er afklarede.
Under hensyn til børneopsparingens størrelse sammenholdt med det oplyste om, at A i januar 1991 skulle påbegynde sin uddannelse i København, at hans økonomiske situation i tilknytning til flytning,etablering i bolig og uddannelse ikke var afklaret, og børneopspari ngen først blev frigivet i juli 1991, fandt Ankestyrelsen, at der ikke havde været grundlag for at kræve hjælpen tilbagebetalt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.
Ankestyrelsen fandt derfor, at hjælpen ikke skulle tilbagebetales, og ændrede således ankenævnets afgørelse.
Dato for underskrift
15.02.1993
Offentliggørelsesdato
11.07.2013
Denne principafgørelse er kasseret den 31. januar 2013, da den er erstattet af principafgørelse 18-13.
Paragraf
§ 93 § 26 § 37
Journalnummer
20232-91