Resume:
Brandalarmer (røgdetektorer) med særlig installation til brug for døve bidrog ikke i væsentlig grad til afhjælpning af de varige følger efter funktionsevnenedsættelsen og lettede dermed ikke i væsentlig grad de døves daglige tilværelse.
Der kunne derfor ikke ydes støtte efter bistandslovens § 58 om reglerne for hjælpemidler.
Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi
Kassationsdato:
05-06-2009
Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 58, stk. 1
Institutionen for Døve klagede på vegne af 6 beboere i to bofælles skaber for døve og svært tunghøre over, at ankenævnet havde tiltrådtkommunens afgørelse om afslag på økonomisk hjælp efter bi standslovens § 58 til anskaffelse af en brandalarm (røgdetektor), som fordrede en særlig udgiftkrævende installation på grund af hørehandicappet.
Ankenævnet begrundede afgørelsen med, at de ansøgte brandalarmer(røgdetektorer) ikke var et hjælpemiddel, som var omfattet af bi standslovens § 58, jf. § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 10. juni 1988 med senere ændringer.
Institutionen for Døve gjorde gældende, at døve bør have samme muligheder for at blive varskoet i tilfælde af brand som hørende, uden selv at skulle betale merudgifterne ved en sådan installation.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om døve og svært tunghøre kan få hjælp efter bistandslovens § 58 til brandalarmer, som forudsætter en særlig installation på grund af døvehandicappet.
Ankestyrelsen skønnede, at røgdetektorer ikke i væsentlig grad afhjalp de varige følger af ansøgernes funktionsevnenedsættelse og dermed heller ikke i væsentlig grad ville lette ansøgernes daglige til-værelse. Ankestyrelsen fandt derfor, at betingelserne for støtte efterbistandslovens § 58 ikke var opfyldt og tiltrådte herefter amtsanke nævnets afgørelse.
Dato for underskrift
15.09.1993
Offentliggørelsesdato
12.07.2013
Paragraf
§ 1 § 58
Journalnummer
21045-91