En kvinde havde et svært handicappet barn i hjemmet. Der blev ydet dækning for tabt arbejdsfortjeneste med 2.425,63 kr månedligt, da hun havde nedsat arbejdstid.
Tabt arbejdsfortjeneste ville efter aflønning som overlærer pr. 1. august 1990 udgøre 2.741,50 kr månedlig.
Kommunen meddelte, at tilskuddet til tabt arbejdsfortjeneste fortsat ville udgøre 2.425,63 kr. Ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste måtte der ikke tages højde for lønstigninger udover dem der blev fastsat ved overenskomst. Ikke i forhold til den enkelte overenskomst, men i henhold til vejledning og bekendtgørelse fra Socialministeriet ville der hvert år blive foretaget regulering i den tabte arbejdsfortjeneste med en % stigning, p.t. opgivet til 3%.
Kvinden mente, at udbetalingen burde dække det faktiske indtægtstab i forhold til nuværende lønramme og løntrin.
Ankenævnet fandt under hensyn til at hun var blevet overlærer og blev aflønnet som sådan for sin nedsatte arbejdstid, at erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste vedrørende de resterende arbejdstimer ligeledes burde beregnes på dette grundlag. Nævnet pålagde derfor kommunen at ændre beregningen for tabt arbejdsfortjeneste i overensstemmelse hermed.
Sagen blev behandlet på principielt møde til afklaring af, om en lønstigning i forbindelse med, at en lærer blev overlærer, kunne bevirke ændringer i tilskud til tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et svært handicappet barn i hjemmet.