Ankestyrelsens principafgørelse O-99-93

Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi

Kassationsdato:

05-06-2009

Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 829 af 1. oktober 1992 - § 26, stk. 1, nr. 1 og § 40, stk. 1

Ansøger havde fra den 1. april 1990 til den 22. februar 1991, hvor hun blev sygemeldt, været ansat i en forretning. Hun blev opsagt den 28. februar 1991, fordi hun ikke havde fremsendt lægeerklæring.

Hun søgte den 26. marts 1991 kommunen om kontanthjælp, og kommunen udbetalte hjælp fra den 1. april 1991 mod tilbagebetaling efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1, fordi hun ubegrundet havde opgivet sit arbejde.

Da ansøger skulle påbegynde barselsorlov rettede hun henvendelse til kommunen og spurgte om kontanthjælpen i barselsperioden var mod tilbagebetaling.

Kommunen oplyste, at hjælpen forsat var mod tilbagebetaling.

Ankenævnet fandt, at kommunen ikke havde været berettiget til at fastholde sit krav om tilbagebetaling af den kontanthjælp, der var ydet i ansøgerens barselsperiode.

Nævnet lagde vægt på, at da ansøger havde en lovmæssig ret til fravær fra arbejde på grund af graviditet/barsel, havde hun også i denne periode ret til ikke at udfolde reelle bestræbelser for at få arbejde, og hun var på grund af graviditet/barsel reelt afskåret fra at søge arbejde.

Kommunen anførte i sin klage til Ankestyrelsen, at barselsorlovs perioden efter kommunens opfattelse ikke kunne anses for en "død" periode med hensyn til tilbagebetalingspligtig hjælp, idet ansøger i barselsperioden ville have været berettiget til sygedagpenge, hvis hun ikke ubegrundet havde opgivet sit arbejde. Kommunen havde desuden anført, at det skønnedes uden betydning irelation til den tilbagebetalingspligtige hjælp, at det i ligebe handlingslovens § 7 nævnes, at en kvindelig lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel.

Kommunen havde efter indankningen telefonisk oplyst, at tilbagebe talingspligten indtrådte igen den 2. marts 1992, og at ansøger havde fået arbejde den 31. marts 1992.

Sagen blev behandlet i principielt møde til afklaring af om pligt til at tilbagebetale kontanthjælp bortfalder i en barselsperiode, og om tilbagebetalingspligten i bekræftende fald indtræder igen efter barselsperiodens ophør.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger i perioden 13. august 1991 til 2.marts 1992 på grund af graviditet og barsel ikke havde været for pligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og udfolde bestræbelser for at komme i arbejde.

Der var derfor ikke grundlag for at kræve den kontanthjælp, hun havde modtaget i denne periode tilbagebetalt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 1.

Ankestyrelsen tiltrådte således ankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at der ikke havde været grundlag forat kræve den kontanthjælp, som hun havde modtaget fra den 2. marts 31. marts 1992 tilbagebetalt, da ansøger efter det oplyste havde påbegyndt arbejde den 31. marts 1992, og derfor måtte anses for, efter barselsperioden at have udfoldet reelle bestræbelser for at komme i arbejde.

Hvis ansøger havde tilbagebetalt kontanthjælp for perioden 2. marts 1992 til 31. marts 1992 blev det pålagt kommunen at genudbetale beløbet.