Ankestyrelsens principafgørelse E-1-93

Der er kommet nye regler på området

Lov om en børnefamilieydelse - lov nr. 147 af 19. marts 1986 - § 6, stk. 2

En tysk statsborger, som havde erhvervsarbejde i Danmark, søgte i december 1990 om udbetaling af børnefamilieydelse. Ansøgeren var sammen med familien bosat i Tyskland, hvor ægtefællen havde arbejde, og fik der udbetalt børneydelse i henhold til tysk lovgivning med 50 DM om måneden.

Kommunen afslog udbetaling af børnefamilieydelse og henviste til, at ansøgeren ikke var berettiget til børnefamilieydelse efter danske regler, da ægtefællen udøvede erhvervsmæssig beskæftigelse i barnets bopælsland.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse.

Ansøgeren klagede over afgørelsen og henviste til en dom afsagt af EF-domstolen 242/83. *)

Det sociale nævn genoptog sagen og ændrede på grundlag af den anførte EF-dom den tidligere trufne afgørelse. Nævnet fandt herefter, at ansøgeren var berettiget til at få udbetalt børnefamilieydelse med et beløb, svarende til forskellen mellem den børneydelse, som ansøgeren modtog fra Tyskland, og den ydelse, som kunne udbetales efter den danske lov om en børnefamilieydelse.

-------------------------------------------------------------------- |*) Note:I sag 242/83 fandt EF-domstolen, at såfremt den ydelse, der| | skulle udbetales af bopælsmedlemsstaten var lavere end den | | ydelse, der var erhvervet ret til efter en anden | | medlemsstats lovgivning, bevarede arbejdstageren ret til | | det højeste beløb og havde ret til fra den sidstnævnte | | stats sociale myndigheder at kræve et tillæg til ydelsen, | | svarende til forskellen mellem de to beløb. |-------------------------------------------------------------------- Nævnet fandt samtidig, at ydelsen først kunne udbetales med virkning fra den 1. januar 1991.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om retten til børnefamilieydelse suspenderes, hvis kun den ene af forældremyndighedsindehaverne er grænsearbejder, jf. EF-forordning art. 73 og 76, sammenholdt med gennemførelsesforordningen Art. 10, stk. 1.

Ansøgeren var ikke berettiget til udbetaling af børnefamilieydelse med det fulde beløb, men med et beløb svarende til forskellen mellem den ydelse, han modtog i Tyskland, og det beløb, han ville have været berettiget til i Danmark, hvis ikke ægtefællen havde haft erhvervsmæssig beskæftigelse i barnets bopælsland.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på EF-domstolens dom 242/83.

Ankestyrelsen tiltrådte derfor nævnets ændrede afgørelse for så vidt angik retten til forskelsbeløbet.

Ankestyrelsen var desuden enig med nævnet i, at ydelsen tidligst kunne udbetales fra den 1. januar 1991.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der først var indgivet ansøgning til kommunen den 12. december 1990, og at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde udbetaling forud for ansøgningen.